Foerste dag i april vaagner vi til graa himmel, som bliver til regn inden vi er faerdige med vores morgenmad. Vi er klar til trek i Yok Don og vaade vandfald. Vores guide er Sam (guider hedder nemt nok Sam allesammen) og han har til lejligheden laant sin chefs store jeep, saa vi kan komme nogenlunde rundt. Vejene er ellers fine synes vi, men ok med masser af plads, for drengene har kuller og roterende fis i kasketten. Vi hiver Anders And blade frem fra firserne, som vi fik af mormor i afskedsgave og saa er vi klar til at hoere om etniske minoriteter og uddannelsessystemet i Vietnam.

I Yok don fortaeller parkrangeren om dyr og planter. Tigre, bjoerne og de sidste 35 vilde elefanter er trukket ind om graensen til Cambodia, saa dem skal vi nok ikke forvente at se. Der hvor vi er, kan man til gengaeld se dronninge- og sort kobra. Vi naar dog ikke saerlig langt, inden vi faar det foerste vilde dyr at se. En 15 cm lang bufas af et tusindben er ogsaa paa vandretur og den er ogsaa meget mere spaendende end en tiger, synes drengene, som klapper og kaeler med den vilde fyr.

Videre ind i junglen, mens det regner. Det generer heldigvis ikke os, for vi er allerede vaade. Og saa sker det helt usandsynlige, for midt paa stien ligger de hvide knogler efter en sort kobra. Hovedet mangler desvaerre, men ryggen er intakt og guiden fortaeller videre, at man helst vil bides af den sorte, for saa har man et helt doegn inden man doer modsat dronningekobraen, som tager livet af en efter bare 30 sekunder. Vi tager knoglerne med sammen med naale fra fyrtraer til morfars pibe!!

Bertel vil gerne bekraeftes i, at vi hellere vil bides og doe end at han og Rasmus bliver bidt. Det bekraefter vi, hvorefter Rasmus bliver vaeldig trist, for han synes, at vi skal vaere sammen alle 4 altid, – og saa er vi inde i en god diskussion om alle skal doe, men at det er de faerreste, der faar bidt hovedet af ligesom kobraen. Den er god nok til Rasmus og vi forsaetter.

Vi kommer forbi termitbo, giftige edderkopper og spiselige haermyrer og planter. Bertel finder liget af en skorpion og mister det igen. Det er rigtig aergerligt.

I en mangroveskov spiser vi frokost og loeber over utallige haengebroer. Vietnameserne faar nervoese tics af vores boern, der faar lov til at loebe over broerne selv og vi maa mange gange berolige bekymrede mennesker om, at drengene skam sagtens kan klare sig selv. Skovboernehaveboern er ikke saadan at vaelte af pinden, hvilket vi hver eneste dag bliver forsikret om af vores nysgerrige aktive drenge.

Sidste stop er ved Dray Nur og Dray Sap. Regnen siler ned og vi kunne ligesaa godt bare stille os ind under vandfaldene. Det er smukt og vi leger i vandet.

Drengene har faaet smag for soed kaffe og varmer sig med et par kopper inden vi triller hjem til hotellet i chefens jeep.

Aftenen gaar med et par glas lokal gin og tonic, mens vi forsoerger at toerre toej med en haartoerrer. Kobraens knogler pakkes ned sammen med froe, blade, sten, muslinger, skaller og soestjerne. Bare de ikke tager os i tolden.