Det regner og vi har 80 km til Buon Ma Thuot. Regnen stopper nok om lidt og vi vaelger ikke at tage regntoej paa, da det er 25 grader varmt. Det bliver ved med at regne og ingen af os 4 har lyst til at stoppe, for pauser tager tid og det er svaert at komme igang igen, isaer naar det regner, saa vi forsaetter. Drengene vil gerne frem til “poolhotellet” og selvom Bertel fryser, vil han ikke stoppe. Vi koerer gennem skovomraader, hvor det braender og ryger. Skoven maa vige for landbruget og selvom det regner stopper processen ikke.

Videre ad den hullede vej som nu ogsaa er mudret. Rasmus sidder i lae bag tanktasken og hviler sig. Han er sej, det er de begge to. Ikke en eneste gang er der piv eller hvornaar er vi fremme?

Klokken er halv elleve om formiddagen, da vi ruller ind under halvtaget paa Damsan Hotel i Buon Ma Thuot. Vi ryger ind paa vaerelset og faar drengene i et varmt bad med efterfoelgende hygge og afslapning inden vi som de eneste, tager en dukkert i den blaa laekre pool i regnvejret.

Byen har et supermarked og vi faar baade koebt kakao- og jordbaermaelk inden vi faar set os om. Vi slaar os ned i en rundkoersel med en krigstank og nyder vores sandwich. Regnen er holdt op.

Poolen traekker og drengene og Mads tager hjem til hotellet, mens jeg gaar paa marked og i boder.

Og saa pludselig ser jeg den. Boden med alle kopifodboldtroejerne. For 5$ koeber jeg et Chelseasaet til Bertel og et gult barcelonasaet til Rasmus. Jeg syntes, at det kunne vaere sjovt at de havde deres alder paa ryggen og beder om at faa nummer 6 og 3 trykt paa troejerne. Vi taler meget i boden og jeg propper toejet ned og droener hjem paa hotellet hvor jeg stolt hiver mine indkoeb frem paa sengen. Ta da!! Endnu en gang maa jeg sande at kommunikation er en svaer ting, for jeg har faaet trykt nummer 2 paa troejen til Rasmus og nummer 7 paa troejen til Bertel. 0 ud af 2. Heldigvis er drengene ligeglade. Om eftermiddagen taler vi om Mezzilona, som Rasmus mener er verdens bedste pigefodboldspiller.

Aftensmaden er paa en skoen lokal restaurant, hvor Bertel endelig faar sin vietnamkrabbe og Rasmus sine foraarsruller.