Vi er klar naeste morgen, men vaelger alligevel lige at bruge 1 time ekstra sammen med vores hotelvaert, som har rejst i Europa og taler godt engelsk. Han fortaeller om omraadet og udviklingen siden krigen og om hvordan de nye muligheder for kommunikation via internet og mobiltelefoner nu giver unge mennesker mulighed for at udtrykke egne tanker og ideer. Vietnam har 90 millioner indbyggere og 109 millioner mobiltelefoner.

Vi koerer mod Hue, som var kongernes by indtil midt fyrrene. Den er 3. stoerste by i Vietnam og vi glaeder os til at undersoege det kvadratkilometer store kompleks. Undervejs passerer vi nogle af omraadets 77 gravpladser med omkomne fra krigen. Krigen er overalt og allestedsnaervaerende. Den er som en reference alle bruger i det daglige sprog. Vi moeder den alle vegne og drengene er vaeldigt interesserede i krigen og vi proever at imoedekomme spoergsmaalene ved at laese i vores guideboeger om aftenen.

Efter endnu en dag paa cyklerne er vi naaet til Hue uden uheld paa Luffe og Lynet. Vi finder hotellet Ben har anbefalet og faar et skoent vaerelse centralt i byen med masser af plads og 3 store senge.

Om aftenen koerer vi Lynet og Luffe hen til mekanikeren og faar ham forklaret de forskellige problemer. Efter en tur paa Luffe vender han tilbage og aflaegger rapport. Vi er helt rolige og overlader trygt ansvaret for cyklernes velfaerd til Mr. Thien, som gaar igang med det samme.

Vi bruger eftermiddagen i borgen, hvor vi faar klatret, loebet og cyklet paa de lejede cykler. Maerkeligt nok foeles det temmeligt utrygt at cykle rundt i trafikken hernede med boernene bagpaa. Jeg synes ikke de sidder ordentligt fast, men vi klare det og faar en skoen dag.

Efter drengene er lagt i seng, faar Mads og jeg en koelig oel og laegger planer.

Imorgen skal vi endnu dybere ind i borgen. De har lovet sol og vi glaeder os til at bruge foedderne og vores lejede cykler. Vi skal igen hen til supermarkedet som vi fandt i dag og hvor vi kunne koebe youghurt, skinke, juice og alt muligt andet vestligt mad til ingen penge. Drengene var ikke til at skubbe ud af butikken igen. Saadan skal det nok vaere.

Vi har moedt vores venner fra Farmstay, som selvfoelgelig rejser hurtigt og laengere end vi goer, men rart med kendte ansigter.