Red Bamseføl – død eller levende

Mads kan ikke huske den svenske børneserie, der handlede om, at Jobbe, en muldvarp, altid blev væk. Drengen, der har Jobbe siger hver gang: Reda Jobbe – død eller levende! – og hver gang bliver Jobbe selvfølgelig reddet. Denne aften er der hul igennem til Hotel Aurora og de har reddet Bamseføl. Vi er lidt igennem transportmuligheder for Bamseføl og ender med at skulle tilbage omkring hotellet, inden vi tager til skyskovene i Monteverde. Vi tager en sidste tur i poolen og en kølig drink inden afgang til Monteverde med en detour til Nuevo Arenal og Bamseføl.

Solen skinner på kanten til Nationalparken, hvor vi kun så regnvejr, da vi var der. Pludselig dukker vulkanen frem bag skyerne og vi kan endda se nabovulkanen Chato, som vi besteg med store anstrengelser. Den skyfri top følger os hele vejen langs søen inden vi endelig ruller op foran Aurora.

Bertels kammerat fra hotellet råber på sin bedstemor, der kommer os i møde med BAMSEFØL! – stor er gensynsglæden og Bamseføl springer ind i bilen og starter straks med at fortælle om sit eventyr. Han har været langt omkring, men endte med at blive fundet af drengen og vi takker mange gange.

Solen forsætter med at følge os, som vi bevæger os op i bjergene og ind i skyskovene omkring Monteverde og Santa Elena. Hele Costa Ricas kaffeeventyr ligger her og videre ned sydpå i Centraldalen, hvor klimaet passer godt til at dyrke kaffe.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *