Hestene hedder Apalaya, Toytoy, Gregorio og Concita. Vi har hjelme på modsat sidst, vi var til hest i Monument Valley. Det starter godt. Vi skal ca. 7 kilometer ind i parken til hest og så forsætte yderligere 4 til fods. Vi svømmer i vandfald, bader i svovllugtende varme kilder, lytter til brøleaber og dukker hovederne for lavthængende grene. Til hest er tumulten til at føle på, for Rasmus vil ikke rigtig acceptere, at hans hest, der er mindst, skal være bagest. Så han slår den bag på og råber Toytoy højt. Og han sidder faktisk rigtig godt i sadlen og har held til at overhale indenom, udenom og op og ned af skrænter. Terrænet er godt kuperet og halvt bjergklatring. De andre heste gider ikke overhales indenom af Rasmus’s lavstatuskrikke og sætter bare farten op. Der er floder vi skal over og skrænter vi skal op ad. Rasmus nægter, at hans hest er nederst i hierakiet. Men guiden Hernando står fast. Rasmus plus hest skal være bagest. Så falder alle plus heste til ro og vi klarer de sidste par kilometre i adstadigt tempo.

Vi forsætter til fods, da stierne bliver for smalle til hestene og kigger ind i de afspærrede områder, hvor det bobler og syder. Jorden er varm og i eftermiddagsheden er vi godt brugte, da taxaen kommer for at hente os hjem til fincaen. Poolen kalder. Det gør de kolde øl og sodavand også. Lige nu (har endelig indhentet tiden) sidder vi og får en strawberry Daquiry på verandaen. Til gengæld har vi en krise i vente. Bamseføl er væk og vi har ikke set ham siden, vi pakkede sammen på Arenal Lodge. Sender et fromt ønske til et højere væsen om, at vi ser ham igen. Bertel er helt ked.