I 2018 går turen til Sri Lanka. Vi har hørt fra Malene og Peter, at Gud satte Adam på jorden lige der. Det skal vi se, så vi pakker kuffert, børn og høje forventninger og rejser ud på Bertels fødselsdag.
Bertel og Rasmus har en sikker fornemmelse for, hvad de vil se, hvordan det skal forgå og hvor meget man skal shoppe. Der er plads til gryder, hårspænder, sourvenirs og stenfigurer i taskerne. De taler engelsk og leger med de børn, vi møder undervejs. Der er sket meget på to år, siden vi sidst rejste.
Vi rejser med tog og kører med tuktuk rundt i det smukke og vidunderligt frodige landskab.
Bertel fylder 12 år og Rasmus er 9 år.
Turen inkl. fly, transport, overnatning og mad ligger på omkring 65.000 kr.