Vi har nu 4 blå badehætter. Det havde vi ikke hjemmefra, men en mand med redningscertifikat i Madrid ville ikke lade os svømme uden. Vi er absolut familien Conehead og kontrolantmanden er tilfreds, så han læner sig tilbage og hygger med telefonen. Det er i det hele taget et gennemgående tema, det med eletronikken. Som en anden slags nypuritanske devicepacifister har vi forladt Danmark uden Ipads og spillekonsoller. Back to basis. Drengene er også de eneste børn ombord på flyet, som må døje med noget så oldschool som nintendo 3DS, mens alle de andre børn har henholdsvis IPads og telefoner. Her på dag 5 har jeg måtte se sandheden i øjnene. Dovendyrsguiden kan heller ikke leve uden sin smartphone ; ) På forunderlig vis kan han spotte kaimaner, firben og dovendyr selvom han både chatter og hører telefonbeskeder fra sin kæreste. Men kald mig gammeldags. Jeg synes nu stadig, at det er mere spændende at opleve jungleeventyr uden ringetoner fra costericanske popidoler.

Sent om aftenen d. 29. lander vi i Costa Rica. Varmen er overvældende og turen ind til San José foregår i en døs. Drengene oplever slet ikke de prostituerede langs vejen, som viser varerne frem. Godt at vi skal bo lidt længere inde i byen, når vi at tænke, men så stopper den søde taxamand og vi står foran Hotel Don Carlos.

De letlevende damer nyder altså samme smag inden for arkitektur som vi. Hjemmefra faldt vi for den ”precolombianske” stil. Det gør ikke noget siget Mads. Han så vist heller ikke så meget omme fra bagsædet, så det forstår man så godt.