23. november 2022

Vi vinker farvel til Refúgio Samauma og Ana og Lukas. Lukas sejler os ud til bådbussen.

Formiddagen har vi brugt på at udforske området omkring hotellet. Regnskoven er lige uden for døren. Vi kan gå hvorhen vi vil, hvis vi kan, for regnskoven har ingen stier. Så længe vi holder os i nærheden af floden, kan vi snildt orientere os. Amazonfloden har over 1100 bifloder og løber mere end 6400 km ind i landet, så der er meget at kikke på, hvis man har tid nok. Det har vi ikke, vi skal nå flodbussen tilbage til Manaus, der ligger en halv time oppe ad Rio Negro.

På torvet ved Teatret spiser vi frokost og kaster os godt mætte ud i byen, som overrasker os med både intensitet, fed fodboldstemning og sjove butikker. Jeg nævner i flæng: flaskebutikker, posebutikker, spilbutikker, duftbutikker osv. De har alt og mere til. I den indiske kjolebutik, spørger damen Mads to gange, om vi nu er færdige, for jeg kan finde mange kjoler, og bliver ved og ved med at hive ned fra stativerne. Rasmus elsker at shoppe, så han er fin at have med. Mads ser på dette tidspunkt lidt mere træt ud.

Balletten i teateret samme aften må vi springe over på grund af regn. Man skal stå i kø for billetter og det øser ned. Vi tager istedet en timeout i hotellets pool i regnen 18 etager oppe over byen. Det er også en oplevelse.

Stillingen i Casino er nervepirrende. Rasmus har stødt og roligt hentet Mads og mig gennem flere aften rykker han forbi os, medens vi venter på maden i en lille italiensk restaurant. Stillingen er: Mads 183, Pernille 186 og Rasmus 187. Det er spændende, så der går lang tid, før vi opdager, at der i den oppyntede restaurant bliver spillet “Last Christmas”, “Jinglebell Rock” og “All I want for Christmas is you”. Det er jul og varmt og det virker absolut meget fjernt, men vi ved jo godt, at det venter lige om hjørnet, når vi kommer hjem.