21. november 2022

Varm luft slår imod os, da vi træder ud af lufthavnen i Manaus. Rigtig varm og fugtig, tyk og stillestående luft og vi sveder bare af at gå. Dovendyret bor også her, og vi prøver at være lige så langsomme. Mads klarer det i ca. 5 sekunder.

Vi skal ned til havnen, Davids Habour, og finde en båd ud til vores regnskovsbolig. Flodbussen går kl. 13 og vi skal med 3 stop til Livremento. Først spiser vi frokost. Se menu nedenfor. Mens vi venter på færgen ser Mads og Rasmus fodbold. Holland – Senegal kan ses i venteværelset, som er det åbne trædæk, der også fungerer som lille shop, bådudlejning og samlingssted for fiskermænd.

Færgen sætter os, to teenagepiger, et spædbarn og et fjernsyn af i Livremento. Pigerne viser os vej og vi finder vores skovrefugium efter at have krydset et udtørret flodleje. Hytten har brusebad i fri regnskov, toiletter til stort og småt og sovepladser på hemsen under myggenet.

Rasmus og Mads låner en lille båd og sejler ud for at bade. Flodvandet er varmt og køler ikke meget. Det gør til gengæld en kold øl i skyggen. Temperaturen falder da solen går ned. Aftensmaden er pizza bagt på kapiokmel. Det har konsistens som fint savsmuld eller groft durummel. Uagtet hvad er det dejlig mad, som Lukas, vores vært her i skoven, har lavet til os. Vi falder alle i søvn efter en lang rejse og et koldt brusebad i den lille hytte i den meget stor skov.

22. november 2022

Morgenmad i stilhed og kun fugle og træers raslen kan høres. For første gang på turen får vi frisk kokosnød. Vi får også papaya, melon, æble og andet godt. I det hele taget har det været en måned med frisk frugt til morgenmad HVER DAG. Det bliver svært at komme hjem til havregryn… Nej det ej. Vi begynder at savne gryn og rugbrød.

Lukas sejler os ud til et museum for gummiproduktion. Her møder vi Jao, som er efterkommer af en gummiplantagemarkarbejder. Han tager os med tilbage til 1875, hvor anden produktionseventyr starter i Brasilien. Det første er kaffe. I regnskoven gror gummitræerne oprindeligt med stor afstand. 100 til 200 meter. Regnskovens indfødte har kendt til brug af gummi i ca. 500 år, men det er først i 1875, at nogen (primært europæere og primært portugisere) sætter en produktion i system, så rågummi kan ekspoteres til videre forarbejdning i Nordamerika og Europa. Det særlige ved arbejdsforholdene i gummiproduktion er, at arbejderne selv, modsat slaverne i kaffeplantagerne, vælger at komme for at arbejde. I praksis bliver det dog samme facit. For mændene kommer fra østkysten og kender ikke de faktiske forhold i regnskoven. De skal tilbagebetale omkostningerne for rejse, kost, logi og værktøj til plantageejer. Det er ikke tilladt at jage, dyrke eller fiske, så alt skal købes i plantageejerens lille biks og valutaen er arbejde 18 timer i døgnet. De kom med håb om at tjene penge nok, til at kunne sende hjem, men Jao fortæller, at de fleste mænd dør efter 3 – 5 år af enten malaria, farlige arbejdsforhold eller møde med skovens vilde dyr. På det tidspunkt havde de endnu ikke tjent nok til at blive gældfri. Museet er bygget i 2001 som kulisse for en filmatisering af en berømt roman, der skildrer forholdene i en gummiplantage i 1920erne. Bogen er fra 1930 og skrevet af den portugiske forfatter Ferreira de Castro, der emigrede til Brasilien som ganske ung for at forbedre sine livsvilkår. Her arbejdede han blandt andet i gummiplantager i 4 år, som bestyrer i en lille butik. Filmen hedder A Selva og vandt en Golden Globe. Den skal vi se, når vi kommer hjem.

På samme tidspunkt, altså i nutid, spiller Danmark mod Tunesien. Der er naturligvis også fjernsyn på museet, så Rasmus og Mads må afbryde Jao midt i fortællingen, for at følge de sidste 10 minutter af kampen. Det er helt ok. I Brasilien lukker hele landet ned 3 timer før, de spiller.

Vi kommer hjem lige inden tropisk regn og torden rammer vores lille paradis. Lige i tide til lækker grillet fisk til frokost. Regnen hamrer mod tagets blikplader. Vi nyder køligheden og en kop sort, stærk kaffe, mens Frankrig – Australien spiller på Rasmus lille mobiltelefonskærm.

Klokken 17.10 sejler Lukas os ud på Rio Negro til kombineret solnedgangs- og badetur. Vandet er 34 grader og sol er dækket af skyer. Vi bader fra båden på et sted Amazon floden, hvor der er 10 km fra bred til bred. Vi er midt i, men vi er sidst på tørsæsonen og floden er kun 3 meter dyb. I anden uge af juli, hvor floden er på sit højeste, står vandet ca 30 meter højere!!

Drinks og casino i regnskoven. Who can ask for more?