Jeg vågner til lyden af små stemmer oppe fra hemsen. Rasmus har vundet en pokal i Marioracerspillet og vækker Bertel for at vise ham trofæet.

Jeg lister ud ad sengen og sætter vand over til kaffe, mens jeg tænker over, hvor vi skal hen i dag. Vi skal ringe til indianderreservatet i Supai, for at bestille 2 overnatninger på lodgen. Der er ingen vej ind, så vi har planlagt at hike de 11 kilometer ind med drengene og flyve ud med helikopter. Der er stadig ingen permanent løsning på budgetkrisen, så vi tror ikke at Grand Canyon åbner, så vi har valgt reservatet i stedet, som også ligger i Grand Canyonregionen.

Inden vi forlader Moab holder vi ind ved espressobiksen på hjørnet, hvor de har hjemmelavet italiensk is. Den smager bare bedre og vi falder i snak med ismanden, som nok er den gladeste mand i verden. Kommer til at tænke på om han er rigtig vel forvaret.

Det er han helt bestemt og inden vi forlader biksen, har vi fået en rutebeskrivelse med til den ukendte park ”Natural Bridges”. Det bliver på stedet belønnet med drikkepenge fra både Rasmus og Bertel.

Mens vi spiser is, har jeg ringet til Supaireservatet og det er nedslående. De har ikke flere pladser og der er ikke andre overnatningsmuligheder. ØV! Vi må håbe på, at Arizona finder penge til at genåbne parkerne ligesom Utah.

Vi stikker sydpå og følger Bens beskrivelser indtil vi holder ved en åben parkport. Vi er jo stadig i Utah, Yes!

I Natural Bridges, skal man ikke lide af højdeskræk og rundturen ved Supapibroen er slet ikke for forældre med sarte nerver, forudsat at turen tages med børn.

Det er til gengæld Slaraffenland for to køretrætte drenge, som ikke lader sig skræmme af hverken stiger eller uindhegnede 300 meter dybe udsigtspunkter. Vi tager hele turen ned og nyder igen, at vi tilsyneladende har det hele for os selv. Så vi turer videre parken og tænder op i lejrbålet, mens Mads forbereder en kongeaftensmad. Som sædvanlig!

Vi har igen ligesom sidst, vi rejste, etableret de faste rutiner: Mads laver aftensmad og køber ind. Han står for den primære vedligeholdelse af autocamperen med dumpning og vandopfyldning. Jeg rydder op, tænder lejrbål og har tjansen med at skrive dagbog. Drengene samler brænde og sten, fejer og tørrer bord af efter måltiderne. Ved godt, hvem der har trukket det længste strå…

Ristning af skumfidusser er vi selvfølgelig fælles om. Det vil sige, at drengene spiser 4/5 af skumfidusserne. Mads og jeg rister samme antal 😉