Rasmus fylder fem år i dag. Det har længe optaget ham, hvordan vi skulle kunne købe en gave til ham, for vi er så sjældent i byer, at det næsten ikke kan lade sig gøre, mener han. Så da vi forrige aften har lagt ham til at sove ude i skoven, har han været lidt bekymret.

Næste morgen ligger der heldigvis 3 gaver på bordet til Rasmus og mormor har jo givet på forhånd. Kalaha! Det kender han fra børnehaven, det er i orden. Bey blade med super forsvar, det er i orden, men den bedste gave er fra Bertel. Det er en superslimmet blævrebold, som kan hænge fast på camperens vinduer. Herligt!

Mads har lavet varm kakao og Rasmus må putte 5 Jelly Beans på sin havregrød. Farvestofferne flyder ud i alle regnbuens farver og drengen er lykkelig.

Op ad den snoede, men umådeligt smukke 24 north og videre østpå ad Interstate 70 mod Denver. Helt så langt skal vi nu ikke. Vi holder ind ved Green River State Park, for at kigge nærmere på deres tilbud. De har en golfbane, en bådrampe og 24 grønne små RV oaser. Her bliver vi, for vi skal fejre Rasmus med chokoladekage pyntet med Mario og Luigi fra Nintendoland. Vi synger igen højt af vores lugers fulde kraft til stor undren for de omkringliggende naboer. Særligt hende, hvor hunden ligger på sin egen medbragte divan, spiler øjnene op. Vi synger videre og slutter eftermiddagen af med et spil bold på golfbanen, selvom vi ikke må betræde græsset.

Rasmus har bestemt menuen om aftenen og den står på hotdogs eller noget i den retning. Her i Utah (måske også i andre stater) hedder det corndog og er en pølse på en pind omviklet med majsdej, som er friturestegt. På Rays Taverna bestiller vi derfor 2 gange corndogs og raw steak til Mads, – og den er rå, men Mads er glad. Vi oplever amerikansk stemning, så det driver ned af væggene og det er rigtig fedt. Sikke en oplevelse! – og godt bestemt Rasmus.