Modsat da vi kørte i Vietnam, fungerer det bedre her med camperen at tage korte dagsture og overnatte et nyt sted hver aften, frem for de lange dagskørsler. Så næste dag tager vi til St. George kun 60 miles fra Valley of Fire.

Undervejs lægger vi turen forbi Roos N Moore, der ejes af to dyrlæger. De har indsamlet kasserede kæledyr de sidste tyve år. Her er alt fra bæltedyr, næsebjørn og papegøjer til stor skovkat, skildpadder og kænguruer. Dyrene ser ud til at have det ok, men det er alligevel en særpræget oplevelse at se en skovkat (på størrelse med en pæn stor hund) gå rundt sammen med en abe og en skildpadde ude i haven. Dyrene er fuldstændigt ”ødelagte” i forhold til at skulle rehabiliteres, så de to dyrlæger forsøger egentlig bare at give dem en acceptabel tilværelse. For at det skal løbe rundt, åbner de deres hus og have et par gange om måneden for besøgende. Alternativet havde været at aflive dem, men umiddelbart ser dyrene ud til at trives helt fint. Det er dog alligevel sørgeligt at se store såvel som små dyr med en så unaturlig adfærd. Vi taler lidt med Bertel om ansvar for dyr, klapper den 1 meter store skildpadde og kører videre. Steder som disse finde jo også i Danmark. Forskellen er bare, at dyrene her hos Roos N Moore skal tjene pengene hjem til opretholdelsen af stedet og det kommer derfor hurtigt til at føles som et freakshow med dyrene som ufrivillige artister. – og så taler vi ikke mere om det, som Bertel ville have sagt, når jeg bliver alt for langhårede i mine forklaringer.