D. 1. november

Og så er vi tilbage i Brasilien. Vi får så mange stempler i passet, og kun fordi jeg insisterer på at stige ud og ind af grænsekontorene. Vi kan ikke regne ud, om man skal besøge skranken eller ej, for rigtigt mange kører bare igennem ved grænsekontrollen. Men hver gang vi kommer ind på kontorerne, bliver vores pas gransket og vi får et indrejsestempel, så det kan vel ikke være helt lige meget.

Vandfaldene var en af grundene til, at vores rejse skulle gå til Brasilien. De skuffer heller ikke, snarere tværtimod. Vi går på kanten og er flere steder helt ude over selve vandfaldene på platforme bygget ud i de sugende og kogende vandmasser. Vi kan kigge over på den argentinske side og se små skikkelser, der ligesom os forundres over vandets kraft og mængder. 

Finalen er Devil’s Throat, hvor et trædæk udformet som en lang arm med albueknæk leder os direkte ud for foden af vandfaldene. Vi er nu omgivet af enorme faldende vandmasser på tre sider og er bogstavelig talt kommet i brusebad med tøj på. Vi er våde fra inderst til yderst, men ikke Rasmus der meget fornuftigt bad om at få et kæmpe regnslag i en lille salgsbod. Mads og min regnfrakke fra Spejdersport holdt ikke til presset og vi må se os slået af den hvide posedragt med tophat, som Rasmus turnerer rundt i.

Vi har på vejene set reklamer for Mona Lisa. Kom til Paraguay og køb ind hos Mona Lisa. Vi hopper på limpinden, for vi er på eventyr. VAMOS a Paraguay!

Brasilien, Argentina og Paraguay grænser op til hinanden lige her ved Iguazú, så vi kører over floden via Friendshipbridge og begynder at lede efter Mona Lisa i La Ciudad del Este, der ligger som det første, når man krydser grænsen ind til Paraguay.

Mona Lisa er 1 til 1 mage til Magasin hjemme i Aarhus, dog med den forskel, at der her er ca. 10 gange så mange personaler i jakkesæt, der lige vurderer, om man er i det rigtige segment som kunde. Vi ankommer i klipklapper og mudret tøj og falder helt igennem. Så det bliver kun til en tur op til toiletterne på 6. sal og så ned igen. 

Det er også meget sjovere at være nede i gaderne i byen. Rasmus prøver et par sko, hvilket i sig selv er ret bemærkelsesværdigt, for størrelse 43 hænger ikke på træerne, men de ville ikke holde en uge i dansk vejr, så vi smutter videre. 

En sød lille mand sælger kebab i brød og det smager himmelsk. Rasmus køber plasticsugerør med videresalg for øje, når vi kommer hjem. Han har måttet lægge ideen om et finger-vindsurfboard for børn på hylden, da det desværre allerede var opfundet. Det var ellers en god idé til aktivering af børn, mens man kører lange stræk i bil, men det går nok heller ikke i Danmark. Der er helt sikkert regler for, at børn ikke må have armene ude af bilen, mens man kører på motorvej. Rasmus hepper på Alex V., for han vil af med regler. Der er mange flere grunde til, at Rasmus er tilhænger af Alex, men så langt et indlæg, skal vi ikke have i dag.

Vi slutter dagen af med at se dansk valg på terrassen med gin og tonic.