D. 31. oktober

Vi tjekker ud fra det, Rasmus kalder det ukrainske hotel. Der var babushka-dukker, meget rent og europæisk samt flag udenfor elevatordøren på hver etage. 

Vi har 480 km til Iguazú Falls denne dag. De bliver tilbagelagt i regnvejr, men det gør ikke noget, når Rasmus er med i bilen. Vi har kæmpeplaylister tilpasset stenalderfolket, og imens vi hører musik, læser Rasmus artikler højt fra valget derhjemme. Vi tager kandidattesten og lander som familie med kompromisser indgået undervejs på SF. Meget sjov øvelse, når bilen rummer både radikale, liberale og alternative holdninger. 

Vi stempler ud fra Brasilien og tjekker ind i Argentina på en lodge lige ned til en af de større bifloder, der strømmer til Iguazú.

Og så skal vi ellers have kød, – rødt kød! Det kan næsten ikke blive rødt nok og Mads må sende sin steak ud igen, da den ikke bløder nok. Nøj, hvor det smager godt. Vi spiser på La Rueda på den argentinske side i byen Puerto Iguazú.

Vores lodgeværtinde Ramona fortæller, at vi er i den anden mindste provins i Argentina og at den er tilsvarende underudviklet. Folk er flittige men fattige. Alle arbejder og for at tiltrække udenlandsk valuta til byen kører de også med en helt anden vekselkurs i byen!. Så hvis man kan betale i dollars, euros eller brasilianske reals fremfor argentinske ARS, er prisen næsten halveret. Til gengæld synes hun, at Iguazúfaldene er klart flottest, hvis man ser dem fra den argentinske side. Vi er godt forberedte og har valgt at se dem fra begge sider, så i morgen tager vi tilbage til Brasilien for et par timer for at beundre vandfaldene fra den side.