Vi vågner helt kolde midt om natten, hvilket ikke er sært. I 2500 meters højde har vi nået frysepunktet her i starten af oktober. Den varme havregrød damper om morgenen og vi finder vores ene varme trøje frem. Vi skulle jo helst ikke pakke for meget ; )

I dag skal vi ud at besøge verdens største træ mål i kubikmeter. Der er træ til 87 huse. Hvordan det er regnet ud, kunne arkitekten og skolelæreren godt have brugt at vide, for Rasmus er ikke tilfreds med svaret på 87. 87 hvad???!! Højhuse eller? Come on, National Park Service, det kan I gøre bedre. Men det kan de ikke, – og slet ikke når de lukker helt ned. Der er ingen adgang til internet i nationalparkerne, så vi finder først ud af tingenes sammenhæng, da vi taler med Jay og Rachel, som camperer ved siden af os. De er kede af at, vi er kommet til USA og oplever, hvordan de offentlige instanser ikke kan understøtte nogle af landets største attraktioner. De trækker på skuldrene, da vi spørger om, hvor længe det mon kan vare? Vi får se…

Ude blandt Seqouiaerne står tiden stille og skiftende regeringers politiske uoverensstemmelser er som en myg på en blåhval, så mens vi traver ud til General Shermann nyder vi blot stilheden. Den bliver afbrudt ret ofte af to drenge, som bruger velvoksne vandrekæppe som hockeystave i kamp med kæmpekogler som pucks (pukker?).

Generalen er ca. 13 meter i diameter. Det svarer til bredden i Bertels klasselokale derhjemme. Det har Anne Trolle målt op, da Bertel fortalte om, hvad han skulle se i USA.

Tilbage ved Lodgepole giver Rachel og Jay drengene deres første oplevelse med Jelly-Beans. Kærlighed ved første blik.

I nationalparken er besøgscentret lukket samme eftermiddag og alle rangerne er gået hjem. Vi får 48 timer til at forlade Lodgepole, hvilket bliver næste morgen. Godt vi nåede at få set én af de større parker. Vi møder senere mange andre turister, som forgæves har kørt for at opleve både Yosemite, Alcatraz og andre seværdigheder. Alt lukker ned den eftermiddag og i skrivende stund (d. 5. oktober) er der ikke tegn på forandringer.

Dyrene er heldigvis ikke på budgettet, så vi får set en sort bjørn lunte rundt på campingpladsen. Det var altså ikke overdrevet med bjørneboksen til vores mad. Den ser meget sød ud, men vi bliver i vores RV. Vi får også set en tyk lille fætter, som vi efter bedste overbevisning mener, er et murmeldyr. Den fortrækker, da et par indianere under høje råb kommer efter den. Vi arbejder løbende med kommunikationen, alt efter om vi er indianere, cowboys eller en familie af vandmænd.