”Hvad har de mest af i USA?” Jeg kan tænke på mange ting, men får i forbifarten sagt cola, – og det er så det det bliver til. Landet med de mange colaer.
Vi står op 02.00 og kan se frem til 22 timers rejse. De seneste par uger, er vi jævnligt blevet spurgt til rejseplanerne, – de faldt på plads sendt i aftes og kommer nok til at ændre sig mange gange.
Rejsen er over Amsterdam og til LA over Grønland. Rasmus har fået nyt Mario racerspil i gave af mormor og langt det meste af turen, kan vi høre hvordan Luigi, Mario og Dino skiftes til at vinde og tabe. Rasmus kan bedst køre med Mario omdøbt til Lort (Rasmus bestemmer navneforandringerne og Bertel staver) og Bertel har det bedst med Luigi, når han hedder Nomse (jeps).
Tolden tager ca. 45 minutter og så kan vi sove på hotellet. Poolen trækker dog svært og selv om drengene er trætte, så vil de gerne i poolen inden vi helt går i hi. Kl. er 18 LA tid.
Bertel bruger næste morgen på at læse lektier, som Anne Trolde har givet ham med hjemmefra. Han skal gerne gå fra niveau 6 til 7 på turen, så det gælder bare om at komme i gang. Kl. er 04.00 LA tid. Vi andre sover videre til kl. 6.
Vi henter vores RV herefter kaldet Villy hos Iris. Hun bestyrer filialen i LA for Cruise America. Hun har langt permanentet hår, som sidder helt stille.
Vejen ud af LA er rigtig dårlig. Asfalten er skrallet af og der er ingen striber. Det tager lang tid at komme til Horse Creek syd for Seqouia National Park, for vi skal også lige have handlet. Vi kigger efter supermarkeder og møder heldigvis Bob, som er pensioneret politimand. Han kender en turist, når han ser en og råber af os, næsten inden vi holder stille. ”Hvad kan jeg hjælpe med?” – og så bruger vi den næste halve time på at tale med Bob. Afslutningsvis viser han med en tyk håndbevægelse hen mod Walmart, men Ralph er også OK, om end for upperclass people.
Det bliver til mange små dejlige gensyn: Det tandløse brød, det kemiske tyggegummi og den dejlige duft af Wunderbaum. Det syntetisk duftende stykke pap, skåret ud som et juletræ, som kan hænge i bilen. Hvor mange små børn er mon blevet skuffede over, hvordan fyrreskov i virkeligheden dufter?
Det når at blive mørkt inde vi triller ned til Horse Creek og laver vores jomfruparkering i bælgravende mørke. Det er skævt, meget skævt, men vi er fremme og får trillet drengene i seng.
Næsten morgen ligger vi alle sammen i den ene side af Villy, – ind mod væggen heldigvis. Vi vågner op ved foden af Seqouia National Park og spiser eksklusiv havregrød i solskinnet. Havregryn koster ca. 30 kr. kiloet, men så er det også de små fint valsede, som i USA bruges i mikrobølgeovnen.