Vi bor på Hotel Alcúdia Garden Hotel. Det er et fint hotel. Vi sover i stribede værelser og poolen er organisk formet.

Opstartsmøde med Eurohike er kl. 9.30 i hallen. Jeg er oppe kl. 8.00 og pakker til dagen, hvilket inkluderer indkøb af flutes og masser af vand. Dagens tur er på 18 km plus ekstra 2, hvis vi skal ned i en utilgængelig blå, hemmelig bugt. Rasmus sover og allerede nu er det 30 grader udenfor.

Morgenmad er et strategisk emne for mig: sund og god. Den skal vare hele formiddagen og være et godt fundament for dagens anstrengelser. Rasmus har en anden tilgang: hurtige kalorier og så dobbelt op på fedt, sukker og salt! Han konsumerer 5 chokoladecroissanter, 2 stykker toast med chokoladesovs og så det sunde: masser af grapefrugt.

Så er vi klar!

Edith, som er turdamen, vender tommelfingeren nedad, da hun ser, at vi dukker op i vores vandrersandaler. Det er ikke godt nok. Vi skynder os op og skifter til vandrerstøver og får så et ok.

I tasken til vandrerturen har vi førstehjælpsudstyr, dykkergrej, badetøj, sandaler (hvis Edith nu tog fejl), 5 liter vand, mad og div. kamera og guidebøger. Der er godt med oppakning til os begge to.

Vi kører op til foden af Tramuntanabjergene, hvor Edith sætter os af. Herfra skal vi gå op over Fontanelles Soberanes og tilbage til havnebyen Port d’Alcúdia. Det er pænt stejlt allerede fra starten af. Det er turens hårdeste etape, som vi starter ud med. Det er meget varmt og vi er kommet sent afsted på grund af infomøde. Det mærker vi hurtigt konsekvensen af. Heldigvis er der vidunderlige udsigter med det samme. Skønne landskaber og dejlige dufte af salvie og rosmarin. Rasmus tager billeder af stort og småt. Vi går på en højderyg og på vores venstre side ligger Port d’Pollenca og på højre side Port d’Alcúdia. Vi kan se det blå vand og bådene, der ligger for anker.

På toppen er vi små 500 meter over havets overflade. Nu skal vi nedad og ned i den spændende bugt. Det er afsindigt flot med det blå vand og det frister i varmen. På vejen ned slår vi følge med to tyske fyre, der ikke kan finde vej. Vi har heldigvis OSMand med og han tager aldrig fejl, så vi viser vej. Flere, vi møder, er i klip-klappere. Måske ikke så underligt, når der er strand, men da vi kommer ned og skal ud til stranden, bliver det meget underligt. Det er decideret klippeklatring. Flere må give op og vende om, men vi har jo vandrerstøvlerne på, så vi forsætter. Der er ingen sti derud.

Stranden er varm. Den er består af varme, runde, sorte sten. Hurtigt i badetøjet og så afsted ud i turkist, køligt vand, der ikke skuffer. Det er hele den strabadserende tur værd! Så forfriskende! Rasmus bliver ude og dykker, mens jeg hopper i skygge og drikker vand. Der er ingen koreler, men Rasmus finder den eneste muslingeskal, der er. Vi er enige om, at den både er den smukkeste, grimmeste, største og mindste skal ved stranden. Den skal med hjem 🙂 Heldigvis er der lidt fisk at se på.

Frokost er olie, salt, pølse og vand. Olien blandes i vores lille stjålne skål fra restauranten aftenen før.

Så skal vi afsted. Rasmus lægger en plan for sammenpakning og så skal vi jo bare op. Det er en ret hård opstigning i varmen. Rasmus har heldigvis masser af energi, mens jeg sakker en smule bagud. Vi kan se frem til ca. 7 km hjem i bagende sol gennem appelsinmarker. Det bliver godt.

Da vi er vel oppe, siger Rasmus for sjov, at det kunne være fedt at hoppe ind i en taxa nu. Der ligger nemlig en p-plads foroven ved stranden. Ha ha…

Lige ved siden af kan jeg høre dansk. Det er 2 yngre danskere i færd med at pakke bilen. Vi får lov at sætte os ind i deres kølige bil med al vores svedige tøj og udstyr. Mens de tænder for a/c og musik, læner vi os tilbage på bagsædet og giver en highfive til hinanden.

Vi er godt nok på vandreferie, men vi skal også ud at gå i morgen og formålet er ikke en overlevelsestur, men en hyggelig og fed tur, med gode naturoplevelser iblandet. Vi føler begge to, at vi har fået nok på naturkontoen i dag.

De kommer fra Brøndby og vi taler om foldbold, Christian Eriksen og deres oplevelser på Rhodos sidste sommer, hvor de så “romeriske” bygninger og sådan noget. De er megasøde og sætter os af lige ved vores hotel.

Denne aften går vi også på Steakhouse, for Rasmus ønsker sig en Angus T-bonesteak på 650 g, der har hængt i 50 dage. Jeg nupper en god Blue Cheese Burger og så går vi ellers ombord i vores fantastiske mad ved restaurantens bedste bord i hjørnet, hvor vi både har udsigt ud over bugten og a/c lige i nakken. Ren lykke…

Næste dag er der afgang til Lluc. Vi sover kl. 21.30 med termostaten sat til 15 grader under tynde lagner.