Kl. 6.30 befinder Mads og jeg os som de eneste i de varme pools. Vandet blev lukket ud kl. 10 i går aftes og her til morgen er frisk vand fra kilderne igen ledt ind. Nu sidder vi her og nyder varmen helt alene, mens solen sender sine første stråler ned mellem vanddampene. Drengene melder sig på banen kl. 10 til morgenmad og så er vi eller på vej mod WAI-O-TAPU – Thermal Wonderland ved Rotorua. Området dækker 18 km2 termisk aktivitet inden for Taupo Volcanic Zone.
Der er alt fra kollapsede kratere, kolde og kogende mudderhuller, gejsere og dampende opsamlingsreservoir, som vi oplever på en 3 kilometer spændende vandretur rundt i området. Flere af stederne vi kommer forbi er i sig selv værd at køre langt efter. De mest spektakulære nedslag tæller en limegrøn syresø med en ph-værdi på 2!, den kæmpestore sø, hvor mineraler farver søen i gule, røde, brune og blålige nuancer, der hvirvler rundt og blandes som på en kunstners palette, et svovlgult kollapset krater med boblende mudder og en kæmpegejser (som dog ikke springer, mens vi ser på den). Det er imidlertid kun få blandt utroligt mange naturfænomener samlet på et sted. Vi bruger en god del af dagen her, inden vi tjekker ud og sætter kursen mod Whakatane.
I området omkring Bay of Plenty dyrker man kiwifrugter. De er sat op på stativer, så de nærmest danner et pergolalignende tag, hvorpå kiwifrugterne hænger. Omkring plantagerne er der plantet store læhegn. Vi finder senere ud af, at kiwierne ikke tåler stød af nogen art, hvorfor de bliver skærmet så meget som muligt.
Vi drejer ind i et meget fint boligkvarter i Whakatane. Her bor Mark og Kathy og vi er slet ikke i tvivl om hvilket hus, vi skal finde, da vi ser en rød og hvid Dannebrogsvimpel hænge udenfor nr. 1 i Seaviewkvarteret.
Mark og Kathy står klar til at tage i mod og vi møver vores skrummel af transportmiddel ind på deres pæne græsplæne. I modtagekomiteen befinder sig også Ruth, som også er en Laugesen, – en tante til Mark. Drengene får både kys og kram inden vi kommer indenfor til en forfriskning på terrassen, der vitterligt har den vildeste udsigt ud over Bay of Plentybugten.
Det bliver en dejlig lang eftermiddag og aften i godt selskab. Vi runder alverdens emner såsom folketællingen for 2 år siden, som endnu ikke er offentliggjort, måske fordi halvdelen af maorierne ikke ville tælles, eksportmarkedet for uld, som ingen vil købe, fordi syntetiske stoffer bruges i stadig højere grad, forskellen på marlin og sværdfisk, som aldrig blev helt klar og det underlige i, at smør fra New Zealand er billigere i Danmark end i New Zealand. Drengene forsvinder efter en times tid fra aftensmaden, der netop bestod af tærte med den omtalte fisk marlin. De er hoppet på Marks wifi og snor sig i gode bløde lænestole i stuen. De var dog længe optaget af en samtale om de såkaldte WWOOF’ers, som Mark og Kathy havde besøg af som arbejdskraft, dengang de endnu havde en avokadoplantage. WWOOF står for Willing Workers On Organic Farms og er et program, hvor unge kan rejse ud og arbejde på økologiske landbrug rundt om i verden. Programmet sørger for at knytte landbrug og unge sammen for at fremme kulturelle og uddannelsesmæssige erfaringer. På et lidt længere sigt er formålet at opbygge et bæredygtigt globalt samfund.
Det er noget som Rasmus synes kunne være spændende og han spørger, om han kan komme og besøge Mark og Kathy om 8 år? Han skal være velkommen, siger de. Så på den front er vi sikre på, at båndet mellem den New Zealandske og danske familie er sikret fremover. De har dog kun et Granny Smith æbletræ i haven og det høster Kathy selv, så det bliver nok et andet sted, men det skal nok falde på plads : )
Vi smutter ud i natten til vores autocamper til lyden af en Morepork (en ugle) og falder i søvn på den mest plane plæne i lang tid.
