Oppe under loftet har Rasmus fået hund. Det er en meget genert hund, så vi kan næsten ikke se den. Rasmus beder om både hundegrød og hundebrød til den. Bertel er i samme periode fraværende og rollespillet forsætter en god halv time, hvor ungerne 100% er dreng og hund. Da opvasken ikke nemt udføres af Hund, må Bertel tilbage til virkeligheden. Vi pakker vasketøj, børn og dyr og kører mod Haast Pass.

Undervejs stopper vi ind på flere af de mange mindre walks og lookouts, som ligger langs ruten. Department Of Conservasion har et naturprogram, der lige som Juniorrangers i USA er målrettet børn. Udvalgte stier er markeret og mindre opgaver langs ruten løses for til sidst at belønne indsatsen med en medalje. Blue Pools Track er sådan en rute, og fra Informationscentret i Mount Aspiring National Park har vi kortet med. Vi får identificeret træet med bark mod mavepine, træet som af Maorierne blev brugt til sort farve, det “underlige” træ!! og stien, som Maorierne gik ad, når de skulle hente jade. Vi finder også pælen, hvor kodeordet for ruten står. Det skal indtastes på et website…

Situationen med mobildata i New Zealand er bare håbløs. Manden i shoppen, hvor vi havde vores Virtual Reality oplevelse i Wanaka beskrev det således:

Tyskland afprøvede i 90’erne alverdens tele-, maste-, og netudstyr i New Zealand ganske uden omkostninger for landet. New Zealand var perfekt som testland. Ca. 3 mil. indbyggere der alle var utroligt nysgerrige og omstillingsparate. New Zealand lænede sig tilbage og nød førerpositionen uden at følge op eller med. I 00’erne finder Tyskland andre testsites og har fået sine resultater. De bagger ud af New Zealand og efterfølgende er der ikke sket så meget. Status er således, at der på østkysten på sydøen er langsom og dyr forbindelse. Sydenden er sydøen har ingen forbindelse og på vestkysten, hvor vi nu er på vej hen, er der pletvis forbindelse. Man køber fx 200 mb til 10 NZD.

Så for at vende tilbage: Ungerne har ikke fået deres medalje eller bevis endnu. Vi venter spændt på, hvad der skal ske, når vi indtaster kodeordet fra Blue Pools Track næste gang, vi har forbindelse.

I finder vi ud via børneprogrammet, hvorfor vandet i søerne fra gletsjerne hernede er så blåt. Det er på grund af renheden i vandet. Der er ingen partikler i vandet, der reflekterer, så alt lyset bliver dernede. Det er så fristende at springe ud i søerne, men kulden fra gårsdagens flodvandring sidder stadig i kroppen, så det bliver kun til lidt sopning.

Vi ser vandfald og flere søer og langsomt passerer vi bjergpasset og bydes “Velkommen til Østkysten” af et stort skilt på den anden side.

I nat sover vi på en “Scenic campsite” ved Lake Paringa. Prisen er derfor højere end normalt og vi betaler 13 NZD pr. voksen og halv pris pr. barn.

Et af de spil som ungerne kunne få med på telefonen, som ikke kræver netforbindelse, er et spil, hvor det handler om at sætte et fodboldhold og se det klare sig i en turnering. Bertel og Rasmus, der bestemt ikke har hang til bold derhjemme, har nu oparbejdet et gedigent kendskab til fodboldspillere og -klubber rundt om i hele verden.Vi er totalt sat af, når de her til aften diskuterer om Bolac spiller bedre end Versmeck. Vi er således ikke helt stenalder uden divices, selvom vi nok hjemmefra drømte om det totale cut; – altså vel at mærke for børnerne : )