Vi vasker alt sengetøj, inden klokken 10 næste morgen. På Lake View Wanaka Holiday Park er der fuldt indrettet med 3 vaskemaskiner og ditto tumblere. Mens jeg fedter med lagner, klovner (Rasmus’s sovedyr) og dyner, møder jeg Jasper, der sammen med sin kone rejser rundt i en van. De har rejst i 5 år og vel at mærke kun i New Zealand. De er begge pensioneret og har solgt huset. Det er meget billigere at leve på den måde og så har de råd til musikoplevelser og god mad. Jasper synes, at det er hyggeligt, at vi rejser med vores børn. De ville han også gerne have gjort, da han have mindre børn. Det eneste problem er naturligvis postadressen, men de klarer sig med telefon.
Vi triller ud fra Holiday Parken ved Wanaka, får fyldt gas på og handlet. Imens er der krig på bagsædet og lige der, gad jeg faktisk godt bytte med Jasper. Men da Mads og jeg er tilbage igen fra Mount Aspering Visitor Center, spiller dragerne kort og hygger sig.
Vi har kurs mod Goldfield Mining mellem Wanaka og Queenstown. Det er Department Of Conservasion som har arealet med udstillingen om verdens 3. goldrush. Piers, som er vores guide, fortæller om guldets historie helt generelt, første goldrush i Californien i 1849, andet goldrush i 1855 i Australien, det tredje i New Zealand i 1860erne og det 4. i Canada. Inde i en gammel træbygning bliver vi bænket og Piers, der ligner en gammel guldgraver selv, viser os først de små flager, vi selv kan forvente at finde. Så disker han op med goldnuggets og til sidst de store drenge. Den største har en værdi af 30.000 NZD. Vi hører om guldet, der ligger i floderne og er til at samle op og guldet, der graves ud af bjergene. Rundt på arealet finder vi også fuldt funktionsdygtige 100 år gamle stenknusermaskiner, vandkanoner og sorteringsrystere. Piers fortæller også om hvordan man brugte kviksølv i spandevis for at samle guldstykkerne, for senere at opvarme blandingen og lade kviksølvet fordampe således, at kun det rene guld blev tilbage i en sammensmeltet form.
Det hele foregår på engelsk og jeg er usikker på, hvor meget Rasmus fanger undervejs. Da jeg nu her til aften skal skrive og spørger ud om forskellige oplevelser i løbet af dagen, er det Rasmus, der svarer på både guldpriser, goldrushs, maskiner og kineseres arbejdsforhold. Vi kan godt stoppe med vores småoversættelser, ser det ud til.
Vi kører nordpå og vælger Dunedin og sydøen fra. Der er så meget, vi gerne vil se ude på vestkysten, så vi er på vej over Hast Pass og tilbringer natten ved Wahea Lake på en primitiv overnatningsplads. Det har været skyet i dag, men i morgen skulle solen komme tilbage.
Mads og Rasmus laver pasta cabonara. Drengene kravler op i deres hule og vi drikker rødvin. Jeg vil alligevel ikke helt bytte med Jasper, men det var alligevel inspirerende at møde nogle, som på den måde har sagt farvel til en fast bopæl og valgt nomadetilværelsen.
