Vågner ved Lake Opuha. Det var værd at kører hele vejen til søen. Solen skinner og søen er blå. Ikke krystalblå som på Lombok, men tyk lyseblå, som om vandet var en fast masse. Op med den nye markise. Ud med stolene og i gang med havregrøden. Vi har det hele med på nær kanel! Mmm – og dug, skærebræt, lys, lighter, lim, elastikker, bidetang, gaffatape,…. Listen indeholder stort som småt, som vi godt kunne bruge, men lige nu må klare os uden. Heldigvis er ferien lang og Rasmus og jeg synes, det er hyggeligt at handle.

Vi køre mod Lake Tekapo ad fine veje.Landskabet ændre sig fra dansk farmland til skovklædt terræn. Alle steder med vældige træer, som har er langt liv bag sig. Ved kanten af søen bygger vi stentårne og ser på blomster. 1½ times kørsel derfra skal vi sove med udsigt til Mount Cook. Campsitet hedder White Horse Hill og vi deler det med ca. 40 andre køretøjer og telte, der iblandt de 2 franske piger, som vi tog med i bilen de sidste 20 km til pladsen. Bertel og Rasmus er musestille, mens de franske piger fortæller. De forstår det hele, men er ikke til at slå et ord af selv.

Udsigten er storslået og skiftene mellem regn og sol hurtige og farverige. Hele bjerge forsvinder på få minutter i tæt tåge, blot for at dukke frem igen strålende grønne med sneklædte toppe få øjeblikke senere. Første aften hvor vi falder i søvn, mens regnen siler ned af vinduerne.