18. november 2022
Vi tjekker ud fra vores lille lejlighed i Rio, sætter bagage i depot for en uge på Ipanema Beach Hostel og en rejsetræt dreng i depot på El Misto for en dag. Vi skal flyve ud fra Rio 22.10 samme aften, så en hel dag i Rio kan føles lang. Der er ellers nok at se på og vi bliver fanget i fantastiske markedsboder. Alt fra fisk, hønsefødder, gulerødder og kniplede USB-opladere.
Mads og jeg tager til Botanisk Have og spiser frokost på rigtig god café, Bicycleta, der har brød med bid i. Da Botanisk Have er en statsinstitution, kan vi kun betale kontant eller med pix. Pix er brasiliansk mobilepay. Så tager vi bare den lokale bypark i stedet for. Den er gratis og noget af en overraskelse. Parken er anlagt i 1840 af den engelske landskabsarkitekt John Tyndale. Designet er 1 til 1 i romantisk engelsk stil med kunstige grotter, ruiner, tårne og bassiner. Rios kunstskole holder til i hovedbygningen, som ikke står tilbage for haven.
Vi henter Rasmus til solnedgang på Ipanema Beach, en omgang aftensmad, kortspil og hygge inden vi tager ud i lufthavnen. Rasmus er ligesom vores mobiler nu fuldt opladet og klar til nye eventyr nord for Salvador. Vi flyver med meget lidt håndbagage til hele den næste uge, for de billigste billetter var flyhacks. Det er et nyt begreb, vi har lært at kende. Det betyder kort sagt, at en billet for os fra Rio til Salvador, er billigst, hvis vi køber: Rio – Salvador, Salvador – Gran Campo, Gran Campo – Palmas. En rejse som involverer 3 fly til endedestinationen Palmas, men hvor vi står af i Salvador efter første tur og aldrig dukker op til de 2 næste. Derfor kan vi også kun tage en lille håndbagage med, for hvis vores bagage bliver tjekket ind i Rio, ryger den til Palmas.
Vi er fremme kl. 2 om morgenen i Praia do Forte lige nord for Salvador. Her skal vi bo de næste 2 dage på Pousada Rosa. En lillebitte lejlighed tæt på stranden.
19. november
Åhh at sove længe i en god seng. Vi er også begyndt at tjekke anmeldelser af senge, når vi booker hotel, for kvaliteten er meget svingende. Således har vi sovet i de hårdeste senge og de blødeste skummadrasser, hvor man næsten ikke kan vende sig.
Lækre senge, lækker morgenmad og lækker lille pool, hvor Mads og Rasmus holder svømmekonkurrencer, mens det er blevet min tur til at lade op i dyb søvn. Det er godt givet ud for vi skal igen på stranden og bade. Om eftermiddagen tager vi ind på TAMAR, der er Brasiliens havskildpadderedningsprogram. Her indsamler de æg og udsætter igen. I parken har de også flere eksemplarer af voksne havskildpadder, men Rasmus og jeg er utilfredse med deres plads- og leveforhold, så vi boykotter udstillingen og køber intet i deres shop. Deres redningsarbejde er prisværdigt, men det er ret tydeligt, at det er de stakkels padder i bassinerne, der er trækplaster for dyre entrebilletter. Både Rasmus og jeg er sikre på, at vi kunne drive stedet mere rentabelt og med bedre forhold til følge for padderne. Men det er nu imponerende at se en voksen leatherback skildpadde. Skjoldet alene er længere end jeg er lang.
Vi spiser til lyden af saftig bossa nova. Hun hedder Nina Sol og er ifølge Rasmus virkelig god, til trods for at hun kun har godt 30 afspilninger om måneden på Spotify.
