13. og 14. november
Vi er ankommet til Rio og siger farvel til vores bil. Den har bragt os sikkert gennem regn, hagl og huller, – ingen buler, hvilket må siges at være usædvanligt, når vi ser på brasilianernes egne biler. Små 5000 km har vi tilbagelagt og nu er det slut med parkeringspladser og opladning af mobiler i bilen.
Vi bor i kvarteret Santa Teresa i en fin lille lejlighed med tagterrasse, taghave og egen vaskemaskine. Man starter med at gå ind i bygningen fra gadeplan. Herefter går man 4 etager ned i bygningen. Vi bor helt i bunden.
Herfra bliver det så rent trylleri, for vores lejlighed er i 3 plan. Vi bor i toppen af lejligheden (i bunden af bygningen) med den mest slående udsigt og Rasmus bor i et lille værelse under os ligeledes med samme slående udsigt. Fra toppen af lejligheden, som i forlængelse af køkkenet har en terrasse, og ned af en fin lille udvendig vindeltrappe kan man komme ned til Rasmus. Forsætter man yderligere ned af trappen, kommer vi ned til vores egen taghave med udendørs bruser og liggestole og den meget imødesete vaskemaskine. Det sidste er ikke uvæsentligt. Fra den meget fine bruser, kan vi kigge op til ca. 100 lejligheder, – og omvendt 😉 Kvarteret ligger i et stærkt kuperet terræn og man går enten på trapper eller stejle gader.
Fra vores soveværelse kigger vi direkte ud på Sukkertoppen. Den store klippe rejser sig 400 meter op af havet lige ud for indsejlingen til Rio Havn.
Her er metroer, sporvogne og relativt billige taxaer, så det er nemt at komme rundt. 40 minutter i offentlig transport og så kan vi hoppe i bølgerne ved Ipanema. Det er helt vildt, at Rios baghave er 2 vidunderlige lange strande. Den anden tættest på centrum er Copacabana. Ipanema er mere upper-class, renere og mindre tæt belagt med strandgæster. Bølgerne er vilde og vi har det herligt. Vi har lejet 3 strandstole og 2 parasoller for at være på den sikre side. Alligevel ligner vi 3 kogte krebs, da vi kommer hjem efter en god dag på stranden med efterfølgende shopping i Ipanemas levende og mangfoldige gader.
Hele natten kan vi høre samba fra vores altan og åbne vinduer. Så vågner vi til lyden af de mange kirkeklokker i byen om morgenen, mens solen står op ude over vandet. Lige nu kan jeg høre en bassaxofon og lyden af folk, der ler og spiser.