D. 6 november

Rasmus er klar i bilen med sit Go Pro Kamera, som han kærligt har sovet med (i hvert fald mentalt). Der er 50 kilometer ud til Rio Peixe, hvor vi skal teame op med 8 andre på en tur rundt til 7 vandfald med forskelligt badesjov undervejs. 

Igor er vores guide og han er ikke kun god til engelsk, han er også en dygtig naturguide, som kan besvare alle vores spørgsmål om insekter, fugle og fisk. Vi ser både forskellige stadier af cikader, firben, sommerfugle og aber.

Med på turen er 2 yngre par, som også taler engelsk. På den måde lærer vi Hilariùs, Emily, Sofia og Raul at kende. De to første er fra Santa Catarina helt nede sydpå. Sofia og Raul er fra Salvador, men bor og arbejder i Saõ Paulo. Da Rasmus folder sit Astralis-håndklæde ud, hvisker de spørgende, om vi er klar over, at den store røde stjerne er Lulas politiske signatur? De har faktisk stemt på Lula, men bemærker videre, at man lige skal være opmærksom på, hvor man lufter sine politiske standpunkter. 

Rasmus må forklare tilhørsforholdet til Counter-strike og så går samtalen videre i spilmode, for selvfølgelig fandt seneste store turnering sted i Rio de Jainero og det brasilianske hold er faktisk ret godt. Det må selv Rasmus indrømme.

Tiden går med udspring fra trævipper, hop fra svævebaner, flydning og nydning i naturlige flodlejer og så finalen: Rasmus hopper ind i det brusende vandfald og videre ned i det dybe sorte hul. Guiden griner ad mig, da jeg holder vejret, inden jeg ser Rasmus dukke op til overfladen igen. Alt er godt og med dykkerbriller på, svømmer jeg selv ind i hulen og dykker under vandfaldet.

Det er det rene paradis og mens bagtæppet med mosklædte organisk formede stenformationer, fugle og brusende vand gennem en abnorm frodighed af blomster, lianer og tropiske træer er altomsluttende, maser Rasmus rundt og foreviger øjeblikke med Go Pro. 

Ligesom i går slutter vi turen af med fantastisk velsmagende mad inden vi vender vores dejlige bil mod Bonito. Det har været en gave at kunne kører rundt i landet. Selv om afstandende er store, oplever vi noget nyt hele tiden og det er umuligt at forudse, hvad kommende dage byder på. Rasmus og Mads er formidable rejsekammerater, som besidder både tålmodighed, nysgerrighed og lyst til nye eventyr. Vi har været på med Rasmus på farten i 2 uger og har slet ikke fået nok endnu. Godt at vi har størstedelen af eventyret til gode. Der er dog en ting, vi mangler: Bertel! Ham kunne vi godt bruge at dele alle vores oplevelser med, men han har travlt i nordjylland med musical og efterskolen. Der er dog tid til at sende en snap til os en gang imellem, så helt galt er det ikke.

Nede i byen har Rasmus set et sted med streetfood og mens vi sidder og spiser, skriver vores nye venner for at invitere til hygge og øl længere oppe i gaden. Rasmus dapper hjem til tiltrængt alenetid, mens vi tager et par øl med Hilariùs, Emily, Sofia og Raul. Hvis deres drøm om at rejse til Irland bliver til virkelighed, kan vi nok forvente at se dem i Danmark også. Vi siger farvel og tager hjem til Rasmus.

Sikke en dag.