D. 2. november

Vi skal igen ud til Iguazú, men denne gang på den argentinske side. Her oplever man faldene fra oven, mens man i Brasilien ser det hele fra neden.

Det er helt unikt og overvældende. Larmen er øredøvende og vandfaldene er store. Det er vådområderne bag faldene også, så man har på fin vis lavet et kæmpe system af boardwalks ind i vådområdet. Vi er derfor både over vandet og i den argentinske del af den Atlantiske Regnskov. Regnskoven er en tæt mur af slyngplanter, palmer, blomster, lianer og buske, hvilket gør det svært at se ret langt ind i skoven. Men der er flere dyr i skoven, og vi ser store firben, fugle og masser af sommerfuglearter. I cafeen løber næsebjørne rundt mellem bordene.

Rasmus kigger længe på sommerfuglene og begynder så at få dem til at kravle op på sin hånd. Han har fået karamelcreme på brødet til morgen, og sommerfuglene kan smage det med deres snabel, som de ruller ud på Rasmus hånd.

Mens vi går kilometer efter kilometer på boardwalks langs kanten af vandfaldene, har Rasmus held med at få sommerfuglene med sig. Han rører aldrig vingerne, men lader dem kravle selv. 

På et museum inde i parken kan vi følge med i historien for de Atlantiske Regnskove. De er slet ikke så kendte som regnskoven i Amazonas, men de har også lidt en krank skæbne, så der er ikke noget, at sige til det.

På en periode på godt 100 år forsvandt omkring 90 procent af den Atlantiske Regnskov. Det skete vel at mærke på et tidspunkt, hvor det meste arbejde blev udført med håndkraft. I 1800-tallet finder man ud af, at kaffe vokser ideelt i regionen. Herefter går det stærkt med at få ryddet skoven, som er fuldstændig værdiløs for de indvandrende europæere. De oprindelige folk, der bor i regnskoven på dette tidspunkt er dybt specialiserede stammer, der forstår at leve i en regnskov under de vilkår, som er gældende her.

Her er det den samme historie, som vi kender fra andre overtagelser, Den oprindelige befolkning bliver ikke mødt med megen forståelse, og resultatet bliver en blanding af slaveri eller i de bedre eksempler uddannelse under vejledning af de katolske missionsstationer. 

Tankevækkende og velkendt. Men som jeg forstår det, er store dele af brasilianerne og argentinerne, som vi har mødt, ikke fans af skov eller natur. De er helt klar over turistattraktionen og -værdien, men de er selv til sol, strand, vand og åbne marker. Her kan man se langt, det er nemt at opretholde en levevis og man kan sikre sit udkomme via landbrug eller kvægdrift. Regnskoven er ikke et habitat for mennesker. Det er et for mennesker ugæstfrit og svært tilgængeligt miljø. 

På den måde giver det god mening, at Bolsonaro har haft så meget opbakning. 

Hjemme på vores lodge hopper vi i poolen og drikker en kold øl. Dagen har budt på sol og 28 grader.

Aftensmad bliver mexicansk og herovre må man gerne have hatte på.