D. 29. oktober

Mads er et badedyr og kan slet ikke få nok af hverken vandfald, strandture eller pools, – kolde eller varme. Vi starter derfor kl. 7 med en dejlig frisk dukkert, inden morgenmad på tagterrassen med alverdens frugt i solen. Roadturen fortsætter i dag mod Iporanga og statsparken PETAR.

Alt er anderledes, – også frokosten på motorvejen, hvor vi kan vælge mellem burgers, empanadas, kage eller pasta. Vi spiser ved siden af 2 politibetjente med sandfarvede kæmpeguns. De skal også have kage, – ligesom Rasmus. Vi falder fuldstændig ind i crowden.

Vi drejer fra den asfalterede vej og ind på okkerfarvede jordveje med smukke udsigter over bjerge, dale og små gårde. Vi er på vej ind i kvægland og der bliver flere og flere græsmarker i det kuperede landskab. Skyerne trækker sammen og vi ender ud i en regulær storm. Vejene sejler og Mads må ud i regn og blæst og sammen med en anden bilist flytte væltede træer fra vejen, så vi kan komme videre.

Vi skynder os at flytte bagagen ind i tørvejr på vores endedestination Pousada das Cavernas, inden vi sætter os til rette med brætspil og carapiriña. Vi bor inde i nationalparken på et landsted midt mellem vandfald og grotter. 

Inden vores solide aftensmåltid, som består af ris, kylling og bønner, tilbringer vi en god times tid i en sø neden for vores landstad. De har minsandten også en sauna, som virker over al forventning. Vi bader og hygger. De ansatte på stedet går rundt i dynejakker og fryser. Det er alt for koldt for årstiden. Kun et par og tyve grader denne regnfulde aften…. – perfekt for sådan nogle vinterbadere som os.

D. 30. oktober

På Pousada das Cavernas kan man nyde morgenmaden udenfor, mens man kigger på fugle af alle slags, der sætter sig i træer, buske og på de mange foderbrætter rundt om i haverne. Rasmus nyder en varm kop kakao, mens vi planlægger dagens udflugt ind i statsparken PETAR. 

Vi bruger både arme, ben, spansk, engelsk og tegnsprog, da vi ankommer til parken. Vi vil gerne ind til grotterne og de meget søde ansatte i parken, vil gerne hjælpe os. Vi skal have lange bukser på, myggespray, lygter og hjelm. Vi tænker, at vi nok godt kan klare os med mindre, men vi kommer ikke ind, før alt er, som de tre parkmænd anbefaler. 

Og naturligvis ved de, hvad de taler om. Det finder vi ud af, da vi kryber rundt på alle fire eller støder hovederne mod loftet adskillige gange undervejs på turen. Vi har også vores egen guide med. Han hedder Olysses og taler kun portugisisk. Det afholder ham dog ikke fra at gennemfører turen med fuldt pensum og vi forstår omkring 40 %.  Nok til at vi ikke er i tvivl, da han viser os Jesus inde i grotten. Han er bemærkelsesværdigt mange steder i Brasilien og altså også her. Det er en kalkaflejring, som i det helt rette lys, minder om en skikkelse, – bom Jesus!

Vi ser det imponerende grottekompleks, som strækker sig 15 km ind under jorden i statsparken. Efter det er vi møgbeskidte og det er derfor helt passende, at Mads beder om en vandfaldsbadepause. 3 vandfald med badepools helt for os selv får vi. Der er ikke mange turister på denne tid af året i denne del af Brasilien. 

Vi får en forsmag på valgløjerne i Iporanga, hvor vi spiser frokost. Der er linet op med barbeque, øltelte og festivitas gennem hele hovedgaden. 

Vi får valgresultatet i samme øjeblik, som vi parkerer i Prudentopolis. Man stemmer via app i Brasilien og derfor er de godt 100 millioner brasilianske stemmer hurtigt talt op. Og med 50,9 procent af stemmerne overtager Lula præsidentposten 1. januar. Jair Bolsonaro, som i sin præsidenttid har tilladt en kraftig optrapning af afskovningen i Brasiliens del af Amazonas,  må med 49,1 procent aflevere præsidentembedet. Vi har kun mødt støtter til Bolsonaro og også her i byen er størstedelen kede af, at han taber. Globalt set vinder forhåbentligt både klima og miljø, men det virker ikke som om, at det har den store betydning blandt middelklassen.

Vi spiser aftensmad på hotellet, og Rasmus og Mads skal lige ned på gaden for at mærke stemningen. Den er heldigvis god. En lille gruppe kvinder og børn svinger røde flag for Lulas sejr midt på pladsen i byen. I periferien kan vi se militæret, der patruljerer. Resten af scenariet er dyttende biler, med klistermærker i bagruden med tallet 22, – Bolsonaros valgnummer.