På vores 2. vandringsdag bliver samlet op af en taxichauffør og sat af ca. 20 km uden for Port d’Arcádia. Vi er tidligt afsted belært af gårsdagens erfaringer. Ligeledes belært af erfaringer fra gårsdagens tunge oppakning, er vi nu fri af dykkergrej, badetøj, sandaler og andet grej. Kun vand og mad fylder rygsækkene i dag. Maden havde vi måske heller ikke behøvet, for vi er godt fyldt op fra hotellets meget fine buffet. Rasmus har denne morgen skiftet chokoladefestmåltidet ud med croissanter, kiwi med skral og yoghurt.

Turens udgangspunkt er en holdeplads midt i olivenlunde. Vi vandrer ad gode jævne stier og nyder fornøjelsen ved at gå pænt lige ud. Landskabet minder om de franske landegne, vi også vandrede igennem med æsel sammen med Bertel. Der er pænt dyrkede kornmarker med skønne stenhuse placeret malerisk rundt om i terrænet. Rasmus og jeg synes også, at det minder meget om de scener, der er i Gladiator, når helten tænker på sin “finca” i højlandet i Italien.

Stien vi følger, skal op til en lille landsby, der hedder Binicaldó. Derfra skal vi ned igen til Lluc. Landskabet op mod landsbyen går igennem skove og kløfter. Rasmus er interesseret i at fotografere. Derfor standser vi tit og tæt op, for at få rigtige vinkler og close-ups af mosser og bark.

Tæt på klosteret kommer vi igennem en mindre nationalpark, hvor navne på træer og planter står på spansk. Der er mange, gamle krogede egetræer, der skygger på os, mens vi vandre helt alene. Det er næsten som i et eventyr.

Tæt på klosterets jorde kommer vi forbi en fodboldbane uden græs. Vi ved godt, at der på klosteret bor børn, som går i skole der og som synger i det berømte Blå Kor. Blå fordi børnenes dragter er blå. Enten spiller de virkelig meget fodbold eller også er det så tørt på Mallorca, at der aldrig har vokset græs på den bane.

Vi bor på værelse 251 i den bageste længe i klosteret. Det er spartansk, rent og praktisk indrettet. Der er flere andre gæster på vores gang, der alle ser ud til at dyrke friluftslivet enten på cykel eller gåben som os.

Rasmus skal på Tik Tok og se nyhederne. Imens hopper jeg ned i klostercafeen og ser til min udelte glæde, at man kan sidde i skygge og få serveret et Aperol Spritz. Klosterlivet bekommer mig vel.

Aftensmaden er traditionel kost på et kloster, forstår vi. Menukortet så ellers meget lovende ud, men “Mountain Noodles” er udkogte spaghettier i en tynd suppe og salaten er uden dressing 😉 Stegt lam får vi også. Det er en tung og fed fornøjelse. Meget spartansk, landligt og enkelt. Vi lover hinanden, at vi ikke skal spise der igen i morgen. Rasmus får stillet sin sult med en chokoladekage og så går vi ellers i seng kl. 21. Trætte af frisk luft og vandring i solen.