Det er gråvejr på stranden, hvilket forstærkes af, at vi bor på en sortsandsstrand.
Ligesom i Rimmerhus, hopper vi i bølgerne næste morgen. Ungerne kigger på og ryster på hovedet, mens de kravler ned under deres varme dyner.
Ruten mod Tongariro NP går over Whanganui i dag. Vi skal se byens War Memorial site fra 1. verdenskrig i form af et tårn med 176 trin. Det ligger på Durie Hill og vi har læst om en elevator i bakken. Den skal vi se. Fordi vi netop er kommet fra udstillingen på Te Papa om New Zealands rolle i 1. Verdenskrig, er Bertel interesseret i monumentet på Durie Hill. Vi har læst, at New Zealand stillede med 60.000 soldater i 1. Verdenskrig, hvoraf de 40.000 aldrig kom hjem igen. I Whanganui er mindesmærket rejst over 513 soldater fra byen og området.
Fra tårnets top kan vi skue ud over byen, som også er kendt for sine gamle velbevarede bygninger fra starten af 1900-tallet. Der er spinderiet, uldladen, biblioteket og mange flere.
Fra mindesmærket tager vi turen til fods ned ad bakken og finder her en 200 meter dyb tunnel ind til den hemmelige elevator op til tårnet igen. ØØØØLLLLLEEEERRRR!!! Vi er alene i tunnelen og laver de vildeste ekkoer og klap. Rasmus synes, det lyder som kanonkugler.
Nede i Whanganui by igen går vi rundt i de hyggelige gader, som ligner noget fra 1920’erne. Der er adgang til et glaspusterværksted, hvor vi overværer en undervisningstime for studerende. Hos en barber, hvor tiden også har stået stille, mister Bertel sin parkistanerfrits og Mads sin ansigtsbusk. Rasmus og jeg venter på den anden side af gaden, hvor vi har fundet en lille park med kæmpeklodsmajor. Udfaldet af denne falder ud til fordel for Rasmus.
I det hele taget emmer byen af kreativitet. Vi ser mindst 10 superfede gavlmalerier, mens vi dapper rundt. Vi drikker kaffe og spiser is, inden vi triller videre til Tongariro NP, hvor vi i morgen skal prøve kræfter med Tongariro Alpine Crossing. Landskabet er nu mere opdyrket og vi ser flere byer og gårde end på Sydøen.
På Tongariro Holiday Park finder vi en plads mellem alle de andre, der også skal gå ruten i morgen. Turen er beskrevet som New Zealands mest populære 1-dags track, som årligt benyttes af ca. 100.000 besøgende. Kl. 9 PM er der RO på hele pladsen. Vi føler os småskyldige, mens vi pakker og drikker rødvin kl. 10 PM.
Vi har hver især hjemmefra valgt en aktivitet, som vi gerne ville gøre, mens vi er ude at rejse.
Mads: Gletsjervandring på Frans Josef X
Bertel: Tongariro Alpine Crossing (uden dog at vide, at det involverede en 20 km lang vandretur)
Rasmus: Glowworms i Waitomogrotterne
Pernille: Opleve mennesketom natur (som fx på overnatningssteder og vandreruter) X
