Midt om natten vågner vi, fordi det regner. Det regner ned gennem vores ovenlysvinduer og ind gennem ruderne bagi, hvor vi ligger. Vi prøver at lukke hullerne, men her til morgen er vores madrasser våde og der er en sø ned igennem camperen.
Vi stakker det hele i en bunke og sætter kursen mod et sted med vaskemaskine. Vi skal forbi Fox Glacier først. De har nemlig genåbnet vandreruten i december, som ellers har været skyllet væk af regn. På DOC centret fortæller en hovedrystende dame imidlertid, at den er skyllet væk igen, så vi stopper ikke i Fox, men drejer til venstre ud mod Lake Matheson eller spejlsøen. Selv om vi har kørt i regnvejr hele tiden, håber vi på en opklaring, så vi kan få søens berømte spejlinger at se.
Opklaring må vi kigge langt efter, mens vi sidder i den hyggelige bjælkecafé ved Lake Matheson. Til gengæld har de verdens bedste kager. Vi får en chokolademuffin, en choko- og hindbærkage, en honningkage og en humlebi- og birkeskage. Sammen med varm kaffe og kakao er vi fuldt ud tilfredse med at kigge på de regnvåde køer uden for vinduet og bruge tiden i den fine shop ved siden af. Der er et hav af pauaskaller, possumsokker, uldhuer og -handsker, jadesmukker, børnekiwibøger og div. t-shirts med kiwitekster og -motiver.
Jeg har kun hørt om possumen fra Carin og Leif, men nu har vi gennem de seneste par dage set adskillige døde på vejene. Vi har også rørt ved en nylig påkørt possum, og der brast min barndomstro om kiwier på stedet. For den døde possum havde fuldstændig samme pels som min lille udstoppede kiwi derhjemme. Den min tante Nete for 35 år siden hjembragte fra New Zealand til mig. Jeg har altid troet (hvor underligt det nu end lyder her bagefter) at kiwien faktisk var pelset. Nu viser det sig så, her midt på landevejen, at min kiwi derhjemme er overtrukket med possumskind! Men altså hernede er den eneste gode possum en død possum, så vi kører videre og jeg begræder lidt hemmeligt, at min barnetro på kiwiens bløde pels er forkert. Nu kan det kun gå for langsomt med at fundet ud af, hvad kiwien så er udstyret med. Mads gætter meget kvalificeret på fjer.
I Franz Josef har de også en gletsjer, så her stopper vi og holder ind på Rainforrest Retreat. Vi vasker tøj og går ned i byen, for at undersøge ture og muligheder.
Rasmus er inde i alle butikker og Bertel bruger tid på at beslutte sig for, hvilken halskæde med maorimotiv han allerhelst vil have. Han håber, at han finder jade længere nordpå ved Hokitika, men ellers er han indstillet på at investere i en fiskekrog, som bringer lykke, viden og styrke til ejeren.
Vi køber ind i Four Squares til aftensmad, for selv om vi er i en hyggelig by, er det ligeså hyggeligt og billigt at lave egen mad i camperen. I aften laver Mads og Bertel bøffer, bønner og god tomatsovs. Man skal være ferm for at få det hele til at gå op med kun 1 pande og 2 gryder på 2 blus, men Mads leverer varen og vi hygger os.
Der er Wi-Fi på Rainforrest Retreat, så drengene er på og får Snapchats hjemmefra. Bertels arbejdsgruppe i skolen har vundet en præmie i Naturfagsmarathon og hans klassekammerater har sendt ham et billede med diplomet. Vi kan se, at det betyder meget for ham at kunne følge med i det, der sker derhjemme. Rasmus er mere optaget af at se youtube, nu da muligheden opstår, så han dykker ned under dynerne oppe på hemsen og er væk en halv times tid, inden drengene skal sove.
Vejret er klaret op og jeg mailer med Ayleen, som lige vil sikre sig, at vi har hørt om lukning af veje i området. Hun slutter af med at skrive, at sådan nogle spejdertyper som os, nok skal klare både regn og vejarbejde!
Det er et fantastisk godt nyt bekendtskab, vi der har gjort.