Lake Wahea er smuk blå. Små bølger ruller ind på stranden, som er lutter flade skiffer- og sandstensplader. Derfor slår Rasmus og jeg også smut, mens Mads laver æg og varmer boller i ovenen. Rasmus kan få 8 smut. Jeg kan få max 4, men Rasmus giver gode råd og så slår jeg pludselig 5! Bertel sover længe. Bertel kan sove altid. .

Vandet er så flot klart, at Mads, Rasmus og jeg godt kan udholde de ca. 15 grader under en kort svømmetur inden vi kører.

Farvel til alle fårene og farvel Kidds Bush Reserve Campsite, som er den smukkeste søsoveplads endnu.

Ca. 20 km nordpå igennem ubeskriveligt smukke landskaber. Meget klichéagtigt at skrive, men altså sandt. Jeg kan sagtens se mig selv som fåreavler eller Department Of Conservastion-medarbejder.

Frokost ved Boundary Creek Campsite. Vi er nu ovre ved Lake Wanaka igen. Denne gang er stranden overstøget med drivtømmer og -stammer. Jeg revurderer mit udsagn om smukkeste søsoveplads. Denne her overgår Kidds Bush Reserve! – og vi er de eneste. Jeg kan ikke se noget menneskeskabt i hele mit synsfelt! Da ungerne finder en hule på stranden bygget af drivtømmer, beslutter vi at bruge hele dagen her på at udforske.Det eneste, vi mangler her, er at kunne tænde et bål til aften. Der er tørt drivtømmer til 10.000 Sankt Hans bål, – men det må vi ikke. Alle distrikter vi ankommer til har store brandfaremålere. De står næsten altid på high eller extremly high.

Vi bygger i stedet for videre på hulen alle sammen. Det er faktisk tæt på landart, det vi udfører her.

Vi er kørt over Boundary Creek, så den skal vi også udforske. Et skilt viser, at der går en sti langs floden. Vi bruger en halv time på at finde stien, men må give op. I stedet prøver vi at gå op igennem floden i håbet om at støde på stien den vej. Det er en både kraftig og kold flod at gå i. Alligevel bliver drengene enige om, at vi skal gå hele vejen op igennem floden til vandfaldet på toppen, hvor solen skinner. Det bliver en kold, kold, våd og til tider vovet tur, hvor vi flere steder skal af tøjet og Mads må gå med rygsækken på hovedet, for at holde det hele tørt. Vi når ca. 1 lille kilometer op og står lige under en stor pool, hvor vi kan se solen skinne, før vi må give op. Vi kan ikke komme de sidste 3 meter op. Klipperne er for stejle og våde og vandfaldet er for kraftigt til at vi tør.

Ingen uheld, ingen fald, men meget kolde kommer vi tilbage til Ib igen. Bertel kryber til køjs. Rasmus og jeg går på stranden for at se på pinde og Mads laver dejlig varm aftensmad til os alle sammen. For at sætte prikken over i’et på denne gode udforskningsdag, laver Rasmus chokoladekage i ovnen. Da kagen kommer ud, kan vi se, at Ib holder skævt. Kagen smager nu lige godt af den grund. Parret i den lille van ved siden af os får også et stykke kage.

Vi spiller Casino og går så på hovedet i seng. Dagene går alt for hurtigt. Vi har nu været væk i 2 ½ uge.