Det blæser i bjergene heroppe og flere gange i løbet af natten, vågner vi og tror, at taget er ved at blæse af vores mobilhome. Det tordner og regner, men da det bliver morgen er himlen blå.

Vi har besluttet os for at tage Hooker Valley Track. Den går gennem Hooker Valley og krydser 3 gangbroer til Stocking Stream og enden af Hooker-gletsjeren.

Turen er ubeskrivelig smuk og foregår i blæsevejr og sol. Min egen grønne afdeling hjemme i Aarhus ville være; – ja grønne af misundelse, hvis de kunne se de flot anlagte stier udformet af stedets egne materialer og opbygget efter alle kunstens regler. Her er absolut ingen affald, ingen boder og fraværet af skilte topper oplevelsen af at være alene i vildmarken, til trods for at vi deler oplevelsen med pænt mange andre denne dag. Kæmpe ros til Department of Conservation, som opstiller funktionelle toiletfaciliteter på alle overnatningssteder, har flot og velfungerende kommunikation og overnatningssteder langs alle ruter i landet.

Vi kommer forbi et mindesmærke for bjergbestigere, der har mistet livet på Mount Cook/Aoraki, hvilket leder til en god halv times snak om Sir Edward Hillery, der vel nok er en af de mere kendte New Zealændere. Inde ved Stocking Stream ser vi isbjerge fra Hooker-gletsjeren og hopper rundt blandt alle klippeblokkene ved kanten af søen. En god tur på godt 12 km, som kan anbefales til alle.

Frokost og så ind i Ib. Vi skal sydpå og mens vi har Mount Cook i bakspejlet, hører vi Snuden indtalt af Jesper Christensen som e-bog.

Vi holder ind på Lake Ruataniwha campsite, hvor vi kan dumpe grey/blackwater, få strøm, lege på legeplads og vaske tøj. Alt det vi ikke rigtig kan ude i naturen.

Bertel leger også på legeplads, for det må man gerne, hvis man er 12 eller derunder. Et andet skilt viser, at hvis man er under den højde HER, så må man lege. Bertel er 12, men rager langt op over max. højde. Ikke nemt at være midt imellem.