Vi sejler væk fra Hula Hop og vinker til Addi og de andre fra hotellet. Ind til Lombok hovedø og videre 2 timers kørsel til Kuta på sydkysten. Vejene er fine og der er ingen trafik, så vi stryger igennem. Bertel bliver køresyg, når han kigger på sin nintendo, så vi 2 nyder landskabet og småbyerne, mens Rasmus battler mod Peach, Yoshi og Luigi med headset på.
På Pipe Dream Villas har vi lejet os ind i en mægtig lækker villa for 2 nætter, inden vi flyver videre mod NZ. Der er køkken og fredeligt ud over de 5 – 6 gange i døgnet, når moskéen kalder til bøn. På Lombok er der en ligelig fordeling af kristne, hinduer, buddhister og muslimer, som lever i fin samhørighed. Alle typer af templer ligger langs vejene sammen med skoler, hospitaler og butikker.
Kuta er stedet for backpackere og da vi glider ned i gaderne, ligger der hyggelige hæng-ud-steder side om side. Stranden og fiskelejet ligger lidt afsides byen og er scene for både aktive småfiskere, større kuttere og skibsvrag skyllet ind på stranden. Fiskerne bøder garn eller sover efter natfiskeriet under små halvtag tækket med palmeblade.
På en reggaebar med mexikansk tema får vi kolde drinks og ”Napsjos” med den allerbedste tomatdip, jeg nogensinde har smagt. Frida kigger ned på os sammen med dødningehoveder malet på væggene. Der er ikke mange gæster, for backpackerne sover middagslur eller er ude på scootertur. Vi beslutter, at vi også vil kører rundt på scootertur i morgen og kigge efter hvide ensomme strande.
Pizzaerne fra Kutas italienske stenovnsrestaurant er ligeså gode, tynde, sprøde og velsmagende som de tilsvarende, vi elsker fra skiturene til Hafjell. Her koster de 20 kr. I Norge 150 kr. og så får man ikke engang mulighed for at købe armbånd i farvestrålende flettede mønstre i Hafjell. Det gør vi her, hvor vi alle sammen falder for en brunøjet dreng på ca. 8 år, der sælger os 3 stk. Han gør en god handel og fortæller hele byen om sit held. Vi er herefter belejret af fantastisk veltalende smukke børn den næste halve time, der vil sælge endnu flere armbånd.
Nogle er børnene har fædre eller mødre fra andre dele af Indonesien, så de er ”halve”. Det kan Bertel godt relatere til. Han har engang fortalt Liva fra klassen, at jeg kom fra Kina, så det der med det blandede, er et hot tema.
Mads lejer motorcykler næste dag til os. Vi skal på opdagelse ud i det ukendte. Det er nemt nok, for scooterne har automatgear, så alle kan være med. De første 10 km kører vi på bred ny asfaltvej, så drejer vi fra og bumler på jord- og sandvej de næste 5. Ud til stranden og der står de selvbestaltede parkeringsfolk, som kræver betaling for parkering.
Hunami fra Via Vacara har fortalt, at de står der. Han har også meget fint beskrevet, at de kræver betaling, men at det altså i princippet er frit at parkere. Derfor lader vi os ikke standse, men kører frejdigt videre. Det tager de meget ilde op, hvorefter en scooterjagt går ind, og vi ender med at betale. Jeps. Princippet kostede 5 kr. og det var en ret voldsom konfrontation, så vi betaler bare fremover, når vi bliver bedt om det.
Ned og bade. Vandet er turkist og i vigen omme bag ved alle boderne, er vi alene på hele stranden. På næste strand spiser vi frokost, mens vi skubber hunde væk under bordet. På stranden står en gynge. Ved siden af slænger australske surferdudes sig i liggestole med juicer og surferchicks. Vi gynger og kører over til en tom fodboldbane. Her får Bertel og Rasmus deres højeste ønske opfyldt. At køre scooter selv! Bertel køre først forsigtigt så lidt friere og hurtigere. Rasmus skal først være sikker på, at han kan når jorden, når han standser. Stille og roligt triller drengene rundt og undersøger fart, balance og styreegenskaber. Det er bare stort at få luft under vingerne. Bertel er helt grebet og har besluttet sig for, hvad han skal have en scooter derhjemme. Det bliver alligevel Mads og jeg, der kører hjem igen ; ) hvor vi dinerer på MILK med burgere og kolde drinks. Aftenen sluttes i vores egen gårdhave med ”naptjos” og leg i poolen. I morgen flyver vi til NZ! Vi glæder os alle sammen til de lidt køligere himmelstrøg.
