Samlerinstinktet vågner

Kl. 9 sejler vi med den lille båd ud til naboøen med de hvide strande. Havet er præcis så turkis, som jeg kun kunne drømme om. Det findes altså i virkeligheden og ikke kun på retoucherede billeder. Det er sidste dag på Gili Gede og vejret er med os.

Vi bliver droppet ved kysten og kan flyde med strømmen, mens vi nyder scenarierne under os. Der er koraller og rev for alle pengene og mellem korallerne leger de små nemofisk med smukke gule og regnbuefarvede fisk. Der er også store gule og sorte fisk. Efter 10 minutter i strømmen svømmer vi ind til kysten, går 200 meter tilbage og kan tage turen igen. 25-øren varer lige så længe, vi har lyst.

Frokost på stranden. Odin, som er vores guide, har medbragt mad og drikke. Han har også andre ting i ærmet, som han har gemt til etape 2. Det er på naboøen, men samme fungerer efter samme koncept. Et drop-off og så flyder vi med strømmen ind til kysten, og kan gå tilbage og tage en tur mere. Odin trækker en plasticflaske frem under vandet. Den er fuld af havvand og LEVER!!! i små bitte stykker. Der er hul i låget og Odin sprøjter fiskefoderet ud i havet mellem os. Vi forsvinder i fisk! Sorte, gule og stribede fisk kaster sig over maden med enorm appetit. Drengene får lov til at give mad også. Fiskene kommer helt hen til os og nipper os i fingrene. Ført af strømmen og midt i en stime er vi en boble i et dybblåt hav. Det kan ikke beskrives bedre : )

Desværre kan vi ikke tage fiskene med hjem, selvom vi gerne ville. Til gengæld kan vi jo så samle skaller og konkylier. De skal med hjem! Jo flere jo bedre. Begge knejter har gode øjne for de finere af slagsen, så deres net er fuldt. Bertel har også fundet den flotteste skal fra et søpindsvin. Den skal også med. Vi håber det bedste for den porøse skal, men 20 minutter senere er det alligevel lykkedes mig at sætte en flad hånd lige gennem vidunderet! Øv!

Hjemme på Hula Hop finder vi skyggen med kolde drinks og nyder en god eftermiddagssiesta. Vi når at sige farvel til vores nye venner på Via Vacara og Butbo kommer også forbi.

Hunami fra Holland råder os til marokkanske restauranter i Kutta og hvide strande på scooter.

Vi pakker sammen, drengene vælger de flotteste skaller ud til videre rejse og vi nyder den sidste øl på terrassen her til aften.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *