I indkørslen til det, der skulle have været drømmehotellet i Jacó, står 4 sorteringsspande til affald. Ligegyldigt hvor vi er, park, vej, hus, hotel eller som her, på vej op til en bunke ruiner på privat grund, så er der affaldssortering. Costa Rica har fat i den lange ende med genbrug og det er nemt, for det er samme fraktioner alle steder.

Vi vandrer op ad en lang buet indkørsel. Hotel Muriel skulle have været drømmen af et hotel i Jacó med den allerbedste udsigt, men investoren fra USA døde midt i forløbet og i 2007 var der ikke nogen, der ville overtage den forretning. Derfor står halvdelen af hotellet ufuldendt tilbage, men vi kan godt se, hvad drømmen var. Nu bliver det brugt til reflektions- og udflugtsmål.

Vores sidste dag i Jacó bruger i poolen, ved stranden og på kortspil. Næste dag tager vi afsked og kører et smut ned ad kysten til  Playa Hermosa, hvor de store drenge surfer. Det er ikke for sjov og ikke for nybegyndere, som vi så dem i Jacó. Her bliver man spist, hvis man ikke er dygtig nok. Vi ser på de dødsforagtende superakrobater og kører så til vores sidste destination i Guepos tæt ved Manuel Antonio Nationalpark. Vi skal bo på Layla Hotel og poolen byder os ”Wellcome”.

Det er dejligt, når det er bagende varmt og fugtigt. Drengene bor næsten i poolen og må bryde op, da vi skal i Nationalparken næsten dag.