Det farlige dyr kommer nærmere

9 kilometer fra Quepos ligger Costa Ricas mindste nationalpark Manuel Antonio, men nok også den mest besøgte. Vi hægter os på Bastio, som er tico-guide. Han har et teleskop med og så går vi på jagt ad den brede grusvej med de andre besøgende for at spotte dyr. Selv om man skulle tro, at dyrene ikke gad bo ved spottervejen, så får vi set både fugle, aber, dovendyr, leguaner, insekter og frøer gennem hans teleskop. Det er utroligt, hvad han får øje på og i starten har vi ham mistænkt for bare at sætte billeder ind foran teleskoplinsen, for vi kan ikke engang med det blotte øje se, hvad han peger på, men det er rigtigt nok. Han er bare megasej og Bertel kigger og lytter. Bastio fortæller og på den måde finder vi ud af, at nationalfuglen slet ikke var en Quetzal, men en Robbin. Altså en anden gren af rødkælkefamilien end den vi kender fra Skandinavien.

Vi ender nede på stranden i Nationalparken og der er Bounty Strande og grønt hav, så langt øjet rækker. På stranden bor der også både aber, vaskebjørne og leguaner, som gerne vil dele vores mad, men vi vil kun dele med eremitkrebsene, som drengene til gengæld fylder en hele pose med ligesom i krabbevæddeløb derhjemme. Men da starten er gået og Rasmus har trukket en streg i sandet, må banen ændres, for krebsene vil ikke i vandet. De styrter henover sandet for at komme ind i junglen og gemme sig under blade og grene.

Vi går ad trægangbroer tilbage gennem parken ved lukketid og nyder, at menneskemængden er faldet. Vi har held til at se aber og en dovendyrsmor med unge inden Mads pludselig løfter hånden til tegn. Han har hørt en knurren og den kommer nærmere. Nu kommer jeg også til og kan godt høre, at det må være et temmelig stort dyr. Det bevæger sig tilsyneladende helt lydløst og vi kan ikke se det! Vi er godt på vej til at gå i panik og løbe med et barn hver under armen, da en tico-par med spinterny barnevogn med offroadhjul kommer trillende hen over plankebroen.

Der er mojitoer til Mads og mig, samt Ginger Ale til drengene om eftermiddagen inden vi tjekker ind på Claro Si No og spiser aftensmad. Frisk fisk og grøntsager. Og til dessert brownie med vaniljeis.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *