Vi skal afsted til vores hus i Jacó. Inden da runder vi autoværkstedet, for bilen punkterede på vej hjem fra ziplineturen. Oscar på Santa Fe hotellet kører til mekanikeren og i løbet af en lille time, kan vi forsætte mod kysten. Det koster ca. 3 dollar = 1 liter mælk at lappe dækket. Oscar fortæller at en månedsløn for en almindelig arbejder er på ca. 500 dollars om måneden. Til gengæld er el, vand og andre udgifter forbundet til fast ejendom meget billige.

Varmen ruller imod os fra kysten da vi står ud for at se krokodillerne i Rio Grande. Der ligger de og daser i solen under broen. Store fede gamle velnærede krokodiller i hobetal. Langs vejen står alle de små salgsboder klinet op mod rækværket og Bertel falder over en krokodilletand. Sælgeren ser straks Bertels spejdertørklæder og sænker prisen med 5 dollars. Alligevel er det en tand (ha ha) for dyrt, men sammen med en plasticabe med bækkener og smarties, får vi forhandlet prisen ned og Bertel og Rasmus har gjort dagens gode køb. Inden vi forlød Danmark vankede der en skilling fra Mormor og Morf. De er blevet brugt af Bertel til en Panamahat og nu en krokodilletandshalskæde. Rasmus er gået mere i musikalsk retning og har investeret i en trillefløjte udformet som en tukan, en træfrø med egenskaber som et ”franskbrød”, en lille tromme og nu en plastikabe med bækkener.

I Jacó kører vi ned af Calle Hidalgo og holder foran en stor træport i spansk haciendastil. Da døren går op og Canadiske Jan byder os velkommen, kan vi se, at vi kommer til at bo vidunderligt de næste 5 dage. Der er 2 huse tæt forbundet inde i den lukkede have og i det andet hus, har et ældre ægtepar med voksen datter lejet sig ind.

Der er skøn pool og vi bor et stenkast fra en dejlig strand med gode bølger. De næste par dage bruger vi på at være på stranden, i poolen og indhente matematik og dansk, som drengene har fået med i tasken fra deres søde lærere hjemmefra. Vi køber ind og laver mad, spiser på restaurant og får is i lange baner. Aldrig nok is, mener drengene, som sagtens kan spise is både morgen, middag og aften.

Huset er til salg og med Oscars fortælling om lave priser på fast ejendom in mente, er vi da vel nok en smule interesserede. Men ak! Prisen for de 2 huse er den nette sum af 800.000 dollars. Vores søde naboer fra USA var også interesserede, men også de finder prisen en smule hamper. Til trods for det, skal det retfærdigvis siges, at husene virkelig er helt unikke. En aften finder vi en lille notits i vores Lonely Planet guide om husene, mens vi læser om Jacó:

Sonido del Mar: Disse to gæstehuse i den modne skov er måske nogle af de smukkeste i hele Costa Rica…

Vi er enige og nyder hver eneste dag. I tilgift er der også fjernsyn og drengene nyder endnu engang at se Disney Channel på spansk. Mads og jeg ser på leguaner og papegøjer. Slet ikke ligeså spændende mener drengene, men er alligevel fuldstændig grebet af den store alfahan, der en morgen ligger og soler sig på terrassen. Han er i sin bedste alder og måler vel lige godt en meter fra hoved til halespids.