På hotel Aurora drikker alle kaffe. Også børnene, der får æg, brød og havregryn. Bertel har sin megaseje skinne på og fortæller Señora på hotellet, hvordan det gik til. Hendes dreng er også ni år og spiller fodbold, når han altså ikke lige går i skole og hjælper sin mor på hotellet. Fx har han hentet mælk og brød til os her til morgen.

På en lukket skole spiser vi frokost og leger på deres OP (Bertelslang for OverPowered) legeplads. Den består af bildæk i alle mulige formationer og farver. Viel spass for os alle sammen i varmen, der nærmer sig de 30 grader. Man kan nok ikke få andet til legepladser end dæk, mener Rasmus, men mon ikke også det hænger sammen med økonomien, spørger jeg? Næ, for den er da meget sjov og så må det koste penge. Det er en interessant vinkel og det passer meget godt her i Costa Rica.

Vi ræser videre gennem cowboyland og ser køer med pukler. Vi ser også masser af vindmøller. De ligner ikke dem hjemmefra, men så runder vi næste sving og der på marken står ca. 50 Vestasmøller. Jeps, de er godt med her i landet, tænker vi og kunne godt ønske, at det også stadig var sådan hjemme. Der græder mine kollegaer i miljøforvaltningen over den nye landbrugspakke. Måske man skulle forslå en studietur, når vi lander i Danmark.

I Nationalparken Volcan Tenorio finder vi en dejlig finca, en nedlagt kvægfarm, som nu er omlagt til lodge. Her aftaler vi at ride parken rundt næste dag, for at se de boblende mudderpools, vandfald og svovlsøer. Mens vi spiser aftensmad, kigger drengene på fjernsyn i baren, som viser superhits fra 80’erne. Der er Michael Jackson med ”There don´t really care about us”. I videoen danser han I en farvela i Brasilien. Nårrhhh, siger Rasmus. Prøv lige at se. Han er så kendt, at han slet ikke behøver microfon! Og sådan forsætter de to med at kommenterer på både Tear for Fear og Wham. Bagefter ligger de i sengen og nynner videre. 80’er hits er bare gode!