San Jose er spændende. Der er både Markado Central og en masse små parker. Drengene investerer i en ny pung hver. Rasmus ville dog hellere bruge sine 25 dollars på et Real Madrid vægur, men vi når til et kompromis og lister stille væk fra den overtalende salgsdame. Der er også duer. Nogle er sårede og vi yder førstehjælp i form af håndtransport til nærmeste grønne område. Vi når på Museo del Ninos, som byder på ”tur og Teknik”, – Rasmus’s ynglingsfag i skolen og sommerfuglemuseum. Nytårsaften ser vi alle frem til. Mon de har fyrværkeri? Det bliver spændende at se, hvordan de fejrer det i costa rica.

Svaret står meget klart om aftenen, da end ikke restaurenterne har åbent. Alle tager ud til kysten i 30 graders varme og griller på stranden. San Jose er fuldstændig og uhyggelig død. Men så bliver vi guidet ud til forstaden, hvor der er tyrefægtning og det vildeste tivoli. De tager ikke det med sikkerheden så højt, så Rasmus får lov til at tage alle de vildeste rusjebaner alene. Ingen i resten af familien har mod på det. Bertel fortrækker radiobilerne. Det er supersjovt og Rasmus er ikke til at hive hjem igen. Bertel øver parcqour og begge drenge får hilst på en prof fyr, som fortæller, at alle der dyrker parcqour i hele verden er i familie. Det der med det større fælleskab tygger drengene lidt på. Vi er da ikke i familie med ham, mor, mener Rasmus, men Bertel kan godt se det større billede. Han har også allerede talt med 2 mænd, som har hilst på spejderfacon, fordi Bertel går med tørklæde, som led i at tage et mærke.