I poolen efter morgenmad og vi funderer over dagens program. Vi tager en hurtig omgang ”hvad har jeg lyst til i dag” med drengene.

Rasmus: Jeg vil gerne finde flere krystaller

Bertel: Jeg vil gerne et sted hen, hvor vi kan tage flere Junior Rangermærker

Mads: Lejrbål i aften under stjernerne. Der bliver måneformørkelse kl. 17.49

Pernille: Der ligger en ”spøgelsesby” (forladt guldgraverby) 100 miles herfra på vej til Joshua Tree National Park. Den vil jeg gerne se.

Afsted i camperen mod Oatman, hvor der indtil 1990’erne blev gravet guld til en værdi af 2 mia. dollar om året. Da guldpriserne blev dumpet kunne det ikke svare sig længere. I dag er der rundvisninger i minen. Den gamle guldgraverby fra starten af forrige århundrede ligger dog stadig intakt tilbage.

Vi kører ind i Oatman i slalom mellem løsgående æsler. De er efterkommere efter de arbejdsæsler, guldgraverne brugte i minerne og bor nu rundt om i bjergene, nu som vilde æsler med hang til håndfodring fra turister.

Hos Fast Fannys graver vi efter rigtig guld sammen med Wade i butikken. Han har det helt rigtige håndelag og forklarer længe drengene om teknik og metoder, som til sidst ender ud 7 små stykker guld, som forsigtigt lirkes ned i en lille beholder til evig arv og eje. Men Wade har mere i sin butik og bagest finder Rasmus hylde efter hylde med krystaller, pilespidser og forsteninger.

Med tunge poser smutter vi over til Oatman Hotel, hvor Clark Cable og Carol Lomboard tilbragte deres bryllupsnat. Hotellet er fra 1903 og i loftet og baren hænger der tusindvis af 1 dollarsedler. Guldgraverne betalte en dollar på forhånd for 10 øl, skrev sit navn på sedlen og klistrede den op i loftet. Systemet har hængt ved og i dag hænger de lokale stadig sedler op i loftet, når de betaler.

Vi køber en is og lidt æselfoder. Udenfor har Mads fingrene i posen, da en utålmodig burro ikke vil vente. Æslet bider Mads og pose! Av for s…. I øvrigt er det slet ikke et sted for Mads, for damen som sælger æselfoder, har selvfølgelig også andet kram, heriblandt knojern og diverse våben. Hun har også pistollightere og den vil Bertel gerne prøve…

Da Mads kommer ind, står Bertel klar. ”Far, prøv den der”!

Av for s…. Pistolen gi´r stød og damen i butikken er lykkelig over, at hun først har narret Bertel, som derefter har lokket Mads til at prøve. Således sluttede vores besøg i Oatman.

Mørket er faldet på, da vi triller ind på Indian Cove campground i Joshua Tree National Park. Det er 30 grader og mellem kæmpe sten og kaktusser tænder vi bål og nyder den allerbedste aften, vi har haft, siden vi startede.

Lige inden vi skal til at gå i seng, drejer den lokale ranger ind på pladsen og standser. Klokken er 20.30 og hun vil bare lige høre, om vi har det godt, og om vi har nogen børn. Det har vi, og drengene titter frem og får hver deres aktivitetsbog, som skal udfyldes med iagttagelser og naturkendskab. På Junior Ranger ære kan de så aflægge deres tredje løfte og få det eftertragtede Junior Ranger mærke.

Done deal, – alle fik hvad de ønskede og nogen fik lidt ekstra ; )