Vi koerer tidligt, for at faa mest mulig koerertid i den koelige formiddag. Videre ind i hoejlandet og siksakker mellem smaabyer og vejarbejde. Vi overhaler busser og bruger hornet, som om vi aldrig havde bestilt andet. Drengene er blevet ferme til at betjene instrumentbraettet og kender horn, blink og sluk. Det er ogsaa dem, der afgiver rapport om antal koerte kilometer og spejder efter kilometersten.

Det er blevet meget varmt efter at vi er kommet ind i landet og vi er noedt til at holde mange pauser for at drikke kolde sodavand og lunkent vand. Midt i den varmeste middagshede holder vi pause ved en flod uden et eneste trae i miles omkreds og det er her, vi for alvor for oejnene op for de rishatte, vi har koebt til drengene. Kl. 12 danner hatten en perfekt skygge rundt om hele kroppen og vi har ingen problemer med at lade dem lege i sanddyngerne langs floden i ca. 40 graders varme. Vi har til gengaeld problemer selv, for baade Mads og jeg er ved at segne af varme og maa hive klude og lagnposer frem fra metalkufferterne for at holde den vaerste sol vaek fra hoved, nakke og arme.

Videre paa bjergvejene ser vi kaffe-, litchi-, mango- og banantraer. Der er frodigt og fattigt. Vi vinker til gamle damer, smaa boern og voksne maend, der stopper arbejdet og legen for at kigge efter os. Luffe er bagest og Bertel og jeg kan iagttage denne pause, for det er Mads med Rasmus paa tanken, som stjaeler al opmaeksomheden.

Vi saetter cyklerne i Kon Tum efter en god dag og falder om i rene senge i det bedste vaerelse, vi har haft indtil videre. Drengene opremser: TV, koeleskab, computer, bord og stole, to store senge og SKRALDESPAND!! Det er det reneste vaerelse, vi har haft og vi nyder det. Vi spiller UNO og memory og er glade for at vi kan sove laenge naeste dag, for der er Disney Channel og det er lige noget for drengene.