Vi forlader Hue tidligt loerdag morgen d. 17. Det er planen fredag aften.
Vores maskiner er blevet gennemgaaet endnu engang og nu skulle den vaere der. Da klokken er blevet 11 er vi endnu ikke kommet afsted, men vejret er godt, saa vi nyder en is i skyggen. Det tager tid at faa afregnet hos mekanikeren, for alle smaa justeringer skal nedskrives og foerst gaar han igennem alle operationer paa Mads mc. Dernaest skal han igennem alle aktiviteter paa “bike of wife”.
Klokken 12 er vi ude paa vejen og den friske vind langs vejen er lige hvad vi har lyst til. Maskinerne koerer som smurt og vi tager turen ned langs kysten til Hoi An gennem alle fiskebyerne. Rasmus tager en lur oven paa tanktasken og Bertel er igang med at udrede forskellen paa at leje og eje. Det er naesten det samme, man ejer bare i en begraenset periode, – og det kan vaere meget praktisk, for saa kan flere eje den samme ting, bare paa forskellige tidspunkter, – og saa behoever alle jo heller ikke eje alting, konkluderer min dreng filosoferende.

Vi stopper og spiser den saedvanlige frokost bestaende af broed, tomater, aeg og agurker. Rasmus gaar paa opdagelse i rismarkerne mens han raaber “No no” til kvinderne i risen.

Vi skal over bjergene til Hoi An og skal undgaa den nye tunnel for enhver pris. Den er 20 kilometer lang og fri for al for meget ventilation, hvilket goer den til et “ikkealternativ” for folk paa scooter, cykel og motorcykel. Jeg taenker paa hvem der egentlig bruger den nye tunnel mens vi nyder udsigten og den friske havluft i haarnaalesvingene op og ned gennem bjergene. – og her moeder vi ham saa. Easy Rider fyren, som lever af at koere turister rundt paa motorcykel i et par dage af gangen. Han tilbyder at vi uden beregning kan koere efter ham til Hoi An. Han fortaeller ogsaa at den vej vi har taenkt at koere slet ikke kan koeres af turister paa motorcykel og slet ikke saadan nogen som os, der koerer med boern. Han er dog villig for 75$ pr. dag at vise os en dejlig anden vej.

Det vil vi taenke over, mens vi er i Hoi An. Vi siger farvel til Easy Rider fyren, som ogsaa bor i Hoi An, og mens vi triller ned til vores hus i fiskerlandsbyen i 30 graders varme kigger vi paa vores to smaa easy riders. De kan i hvert klare lidt af hvert, det har de allerede vist efter nu 3 uger paa 2 hjul gennem rismarkerne.