Ben fra Farmstay har anbefalet os at laegge vejen forbi Dong Ha ude ved kysten. Vejen loeber parallelt med havet og der ligger en masse gode seafoodrestaurenter langs vejen ned til Hue.

Vi skal lave et stop ved Win Moc tunnellerne. Herude ved kysten boede knap 1000 mennesker gennem 4 aar i perioder paa op til 10 dage af gangen under jorden i et 2 kilometer langt tunnelsystem. 90 familier besluttede at grave sig ned i 1967, da USA bombede allerhaardest. I perioden er 17 boern foedt under jorden og der er indrettet hospital, koekken, moedelokaler og badefaciliteter. Tunnellerne er i 3 etager og er paa det dybeste sted 23 meter under jorden.

Vi finder guiden, som Ben har anbefalet os. Han er doev-stum og foedt som et af de 17 boern under jorden. Vi gaar under jorden og se hvordan man som familie har boet paa et arel ikke storre end en dobbeltseng. Drengene er vilde og vil gerne loebe foran og udforske. Det er imidlertid ikke lige her det skal foregaa, da vi nemt bliver vaek fra hinanden i de moerke tunneller.

Guiden forklarer om forholdene og vi kommer ud til kysten, hvor en af aabningerne til systemet foerer os hen. Her har de hentet forsyninger og trukket frisk luft, naar det er blevet for svaert at vaerer i tunnellerne paa grund af daarlig udluftning.

Vi koerer videre ned langs kysten og naar Dong Ha kl. 16.00. Igen kan vi lige finde det helt rigtige hotel takket vaere Ben. Saa vi slaar lejr paa Hotel Violet, som virkelig er gennemfoert lyseroedt og lilla.

Om aftenen spiser vi den bedste gang stegte nudler med seafood, som vi hidtil har faaet i Vietnam. Pris 15 kr. pr. person. Hotellet koster 12 dollars, men saa er det ogsaa med balkon og varmt vand : ) Vi mangler overhovedet ingenting, da vi gaar i seng om aftenen og glaeder os over, at vi er kommet saa langt uden hverken daarlige maver, uheld eller stoerre nedbrud med maskinerne.

Rasmus og Bertel har allerhoejest lidt udslaet paa grund af det kradse vaskepulver, hotellerne bruger til at vaske vores toej i.