D. 9. marts og hotellet har ikke morgenmad. Vi spiser broed og banaer ind vi starter turen videre. Vores rutine om morgenen er ved at vaere klar. Drengene starter med et spil Mario paa Bertels nye nintendo, mens Mads og jeg faar toej paa og pakker. Saa laegger vi alt koeretoejet paa, gaar ned og faar morgenmad. Mens Mads pakker Lynet og Luffe faar jeg boernene i rygskjold, hjelm og stoevler og saa er vi klar.

Vi naar 100 meter ud af byen og ser saa et stort blaat skilt som peger lige ud, hvis man vil paa Ho Chi Minh vejen. Ja, saa meget for vores forsoeg paa at kommunikere med de lokale. Det er nemmere med Soeren derhjemme.

Vi regner med at forsinkelsen dagen foer betyder, at vi alligevel er noedt til at tage en overnatning mere inden vi naar frem til Farmstay.

Klokken 14 er vi naaet til Khe Huong, hvor vi spiser frokost hos en familie, som har en lille dreng paa 2 aar. Snart er alle tre drenge i gang med hoppekonkurrence, mens Mads faar tilbudt risvin. Det er kun for maend.

Videre ud i regnen, mens vi synger for fulde gardiner. Alle sange duer paa motorcykel og mens rismarkerne flyver forbi, faar vi baaede synget ” Jeg er en traet gammel dreng”, “Lillenoerdesangen” og “Uden oel og langt fra hjemmet”.

Paa bjergvejen taler vi med to maend paa scooter og faar at vide at Phong Nha kun er 70 kilometer forude. Phong Nha er meget taet pa Farmstay og vi beslutter at proeve at naa frem samme aften. Vi ringer til Ben, som har Farmstay og heldigvis har han et rum tilbage til os. Vi moedes med Ben for enden af en gammel landingsbanen, som nu er lavet om til vej. Det er 2,7 kilometer fuldstaendig plan vej i en ellers snoet og puklet infrastruktur.

Drengene flytter over i Bens jeep med Ben og han mor Veronica fra Australien. Vi foelger efter paa Lynet og Luffe og kan af og til se en lille haand vinke ud af bagruden.

Saa naede vi Farmstay alligevel paa kun 3 dage. Vi spiser pizza og burgere om aftenen og falder i soevn i rene bomuldslagnerpaa et rent vaerelse, mens alt vores beskidte toej roterer i en vaskemaskine.