Så er vi inde i sidste uge inden afgang. Hondaerne er vokset siden sidst. Fra 125cc til 250cc og vi har fået de første billeder. Vi er også ved at være fuldt oppe på rygskjold, læderstøver og tanktasker.
Cyklerne er ved at blive shinet up med crashbar, vindskærm, fodstøtter og metaltasker på bagenden. Anthony fra Vietnam Motorbikes er vores mekaniker og vi får løbende opdateringer om fremskridt mailet fra hans iPhone.
Rasmus og Bertel er klar, ikke til at spise vietnamesisk, men til nye eventyr og vi har lovet at sende brev til børnehaven.
Vi mangler stadig lagnposer og 1000 andre ting, men pyt med det. Vi har stadig et par dage tilbage ; ) Kan næsten dufte krydderierne og se et par kvinder foroverbøjet i rismarken….